Du er her: Sorø Leksikon - Store Plads


Store Plads


Inden for Klosterporten, ser man til højre en stor plads - kaldet ”Store Plads”. Pladsen var i klostertiden gårdsplads for klostrets landbrug. Rundt om pladsen var der bygninger til dyrene og til avlen mv. Under Fr.V’s ridderlige Akademi blev pladsen udlagt til ridebane med en stele i midten.

Store Plads har altid været det naturlige centrum for eleverne i deres fritid. Pladsen har også sin rolle i dansk sportshistorie. I 1866 var den rammen om den første cricketkamp i Danmark, og i efteråret 1878 blev den første fodbold slidt op her. I 2005 blev pladsen genindviet efter en tiltrængt renovering. Resultatet kaldes ”Alvor og spøg”. Den store runde cirkel er alvoren. Ude i det ene hjørne er anbragt en ”dryptud”, et lille springvand. Det er spøgen.