Veje og gader i Sorø og Omegn
Midt i 1100-tallet (1145) forærede Asser Riig, Toke og Ebbe, mægtige stormænd af Hvideslægten, Sor-øen til oprettelse af et benediktinerkloster. Dette kloster gik dog ikke, og Absalon støttede derefter et cictercienserkloster, som med tiden fik udstrakte arealer.
Ved reformationen blev
al jorden inddraget under kronen og administreret af
indenrigsministeren og kultusministeren. Al jord på
Sor-øen var således først en del af klostret og siden af
Akademierne.
Christian IV var den
første der byggede et hus uden for Klosterporten, idet
han byggede sig et hus til de af hans børn, der skulle
gå i skole her. "Herrernes Gård" - Storgade 7 - blev
bygget i 1623. Endvidere blev der bygget en kro til
overnatning for besøgende til eleverne, og nogle
professorboliger, alt sammen langs det vi i dag kender
som Storgade.
Byen var i flere
århundreder meget lille - en hovedgade - og en
tværgående gade (Øster- og Vester Brøndstræde). Her stod
bybrønde foruden bybrønden på Torvet. Parallelt med
hovedgaden lå en Baggade mod vest. I den nordlige ende
af Storgade var en byport, og fra Torvet gik Søgade mod
vest ned mod Sorø Sø.
Hver gang der skulle
bruges jord til udbygning af byen Sorø, skulle man
gennem en række forhandlinger med ministeriet.
En stor del af byens
gader har naturligt navne med tilknytning til enten
Akademiet eller Hvideslægten. Første gang var da man
byggede en dæmning tværs over søen for at få en vej ud
til stationen, da Roskilde-Korsørbanen kom forbi Sorø i
1854-56. Vejen kom til at gå over Priorvænget, hvor
kommunen fik overdraget hele det stykke, der lå mellem
Akademiet og Fiskerstien (I dag Ingemannsvej). Det var i
1850érne.
I 1870 overtog amtmanden
et stykke vest for Søgade - Holbergs Vænge - hvor han
byggede sin bolig. Navnet refererer ikke til Ludvig men
til Hans Holberg, fuldmægtig hos byfogeden og ejer af
"Urnes Gård", Søgade 9. I 1888 fik byen et areal øst for
Reitzensteins Allé, hvor man bl.a. byggede en ny skole,
som kom til at ligge uden for byen.
Reitzenstein var overhofmester på Sorø Akademi i årene
1766-1781. Fordi vejen fra byen og ud til vejen mellem
Slagelse og Ringsted, "Sorø Stræde", var meget elendig,
lavede han sin private vej med et led i hver ende. Han
nåede dog ikke at plante alléen. Det gjorde hans
efterfølger i 1784. I 1892 overtog byen resten af
arealet øst for byen. I dag vejene Saxogade, Holbergsvej
og Ingemannsvej.
Man var så småt ved at
bygge i forlængelse af Storgade, ud ad "Sorø Stræde".
Herfra gik en vej mod vest - Frederiksvej. Absalonsgade
blev forlænget, idet man i 1904 fik jord til anlæggelse
af Sorø-Veddebanen. Denne bane var dog allerede begyndt
at køre i 1903. Området blev udvidet mod øst hen til
kirkegården med vejene Sunesvej, Ebbesvej og Tokesvej.
I 1903 fik byen
endvidere den jord hvor Regionshuset ligger nu.
I 1917 erhvervedes
resten af arealet vest for "Sorø Stræde", ned til en
grøft. I dag Molbechs Allé. Og i 1934 et mindre område
syd for Frederiksvej.
Årstallet efter
gadenavnene er de officielle årstal. mange af gaderne
havde et navn før, og der var ofte bygget nogle huse før
navnet blev vedtaget af byrådet.
Abildvang
Abild: æbletræ
Henviser til den tidligere Stengårds frugtplantage
Abildvej
Abild:æbletræ
Fører til den tidligere Stengårds frugtplantage
Absalonsgade
En af de første veje uden for byens port. Oprindelig
Savværksvej, så Absalonsvej fra 1892 og fra 1905
Absalonsgade. Absalon og Esbern Snare var brødre og
sønner af Asser Riig fra Fjenneslev. Absalon blev biskop
i Roskilde og senere ærkebiskop i Lund. Han stod bag
oprettelsen af cictercienserklostret i Sorø. Han døde i
1201, og er begravet i Sorø Klosterkirke.
Acasievej
Træ af ærteblomstfamilien. Bladene oftest finnede og
blomsterne gule pon-pon'er eller hvidlige
ærte-blomster.
Efter ahorntræet
Akademigrunden
Sorø Akademis område inden for Klosterporten
Alléen.
Blev oprindeligt kaldt Sorø
Stræde. Det var den eneste vej som førte ind til byen.
Den betegnes i 1789 som en jordvej mellem 2 stengærder.
Den var forbindelsesvej mellem byen og den gennemgående
Slagelse-Ringsted Landevej nord for byen. Se også
Reitzensteins Allé. Se Jul i Sorø 2008.
Alstedvej
Alsted optræder første gang i 1199. Første led af
navnet er et mandsnavn - Alflek - andet led et
bebyggelsessted. Alflek's bebyggelse. (Bent Jørgensen:
Danske stednavne)
Efter Anager Bakke (
Blomst
Fører til den tidligere Apotekergård
Asser Riigsvej
Anlagt i 1923. Asser Riig var søn af Skjalm Hvide.
Byggede Fjenneslev Kirke. Herremand i Fjenneslev. Bror
til Toke, Sune og Ebbe. Gift med Fru Inge. Han levede
sine sidste år som munk i Sorø Kloster og døde ca. 1148.
Bakkehaven
Boligkvarter ved Galgebakken (
Bakkevej
Blind vej der fører til Galgebakken (
Bakkevænget
Fører til Galgebakken (
Nordisk gud. Søn af Odin. Blev dræbt af en pil lavet
af mistelten.
Del af forbindelsen mellem Sorø By og Stationen. Anlagt
i 1853-55. Gik oprindeligt
fra Stationen til Priorgade. Ændret i 1950'erne efter
omlægning af Skælskørvej. Se Jul i Sorø 2004
Birkehusevej
Efter lokaliteten Birkehuse
Birkevej
Efter træet.
Bjernede Kirkevej
Bjernede=bjørnehoved eller skov(hoved)fremspring.
"Fremspringet i terrænet hvor der er bjørne". Eller
efter mandsnavnet Bjørn. "Bjørns terrænfremspring".
Kendes første gang i 1287. (Bent Jørgensen: Danske
stednavne)
Bjernede Parkvej
Se Bjernede Kirkevej
Bjernedevej
Se Bjernede Kirkevej
Boldhusgade
Ses på et kort fra 1750 uden navn. Den har givetvis
heddet enten Realgade eller Rolighed. Navnet Boldhusgade
kendes med sikkerhed fra 1868. Boldhuset bag stengærdet
blev bygget af Chr. IV til boldspil. I 1861 byggedes en
etage på. Bygningen huser nu Akademiets bibliotek. Læs
om Boldhuset i Jul i Sorø, 1970.
Borgvej
Efter gården Tuelsborg. Navngivet efter Tuel Sø. Gården
blev nedrevet i 1976, og vejen navngivet i 1972.
Dannet af mandsnavnet Brand og mark. Brand's
mark. Kendes fra ca. 1440.
Anlagt 1914. Chr. Hviid Bredahl var digter og boede på
Damsgaard i Borød fra 1824 til sin død i 1860.
Fører til Bredholmgården
Broby Overdrev
Tidligere uopdyrket græsningsareal for landsbyen
Vester-Broby.
Brobyvej
Vejen til Broby - eller Vester-Broby. Navnet
kendes fra 1231 som Broby "Byen ved broen" (over Suså).
Vester adskiller i nutiden navnet fra Øster Bråby ved
Haslev. (Bent Jørgensen: Danske stednavne)
Brohusevej
Efter Brohus ved bro over Frøsmose Å
Bromme Østermark
Bromme kendes første gang 1248. Oprindeligt
"Brumhoue". Højene med blomster. (Bent Jørgensen: Danske
Stednavne)
Efter lokaliteten Brunemark. Navnet kendes fra 1858. Har
sandsynligvis navn efter den sidste gårdfæster Jens
Brun, der 1788 blev frasat sin fæstegård i Hylstrup.
(Danmarks Stednavne)
Bygagervej
Mark med byg.
Byvolden
Efter bøgetræet
Bøgevang
Efter bøgetræet
Bøgevej
Efter bøgetræet
Bøgholmsvej
Bøgholm = ø i Sorø sø ved Parnas. I nutiden er øen
blevet til en halvø. Vejen gik oprindeligt fra
Næstvedvej og langs skoven. Det er en af Frederiksbergs
ældste veje.
Centervej
Vej til industricenter.
Navngivet i 1912. Navnet Christian var en hilsen
til alle de danske konger med navnet Christian.
Dagmarsvej
Efter dronning Dagmar. Gift med Valdemar Sejr.
Hun kom fra Bøhmen og døde ganske ung i år 1212. Hun
ligger begravet i Ringsted Kirke.
Dalen
Danasvej
Daner er en gammel betegnelse for danskere.
Betyder oprindeligt fladlandsbeboer.
Efter Dansbro Huse
Bryggeriernes Øldepoter ligger her.
Diget
Hans Kaarsberg var ansat som distriktslæge og
sygehuslæge fra 1899. Som embedslæge 1916 til 1926. Han
stod for byggeriet af et nyt sygehus i 1903. Læs om
Kaarsberg i Jul i Sorø 1953.
Navngivet i 1925. Ebbe var søn af Skjalm Hvide. (se
Tokesvej)
Efter Egekær Gård
Egestubben
Efter egetræet
Efter egetræet
Efter skovstykket Egevang, oprindeligt kaldet Toften.
Egevangen var en yndet samlingsplads i starten af det
20. årh. Det var en stor åben plads hvor der blev
afholdt politiske møder, stævner, sommerfester og
gymnastikopvisninger m.v.
Området blev bebygget 1910-12
Efter Ellemose
Efter Ellepindehus
Efter Elmebjærg (
Afledt af Elmebjergvej og Elmebjærg
Tidligere del af Elmebjergvej. Navngivet i 1962.
Efter Naturgas Sjælland I/S, hvis administration
tidligere lå her
Efter gården Engelsborg
Ironisk ment. Vejen var genstand for stor uenighed ved
anlæg
Navngivet 1923. Absalon og Esbern Snare var sønner af
Skjalm Hvide. Esbern ejede især megen jord ved Tissø og
Kalundborg. Han døde i 1204.
Falkevænget
Fasanvangen
Fasanvej
Feldskovvej
Fører til skovstykket Feldskov
Filippavej
Æblesorten Filippa stammer fra Sydfyn, hvor den
kommer fra en kærne sået at Filippa Johansen i 1880. Det
første træ står endnu, og er fredet. Filippa dyrkes ikke
kommercielt mere, men overlever i haver og er et af de
bedste æbler til æblekage.
Finlandsvej
Fjenneslevmaglevej
Fjenneslevmagle kendes fra 1312. Navnet består af
mandsnavnet "Fialin", "lev", som betyder "noget der er
overladt", mere konkret en arv. Altså "Fialin's arv".
Magle betyder stor.
Frederiksberg Have
Efter Frederiksberg Mølle. Sandsynligvis opkaldt efter
møllerens kone Frederikke (Som stammede fra
Frederiksberg ved København). Først fra 1903 er
Frederiksberg den almindelige betegnelse for
bebyggelsen. Frederiksberg ses første gang i 1863.
Møllen lå tæt ved det nuværende kryds mellem Næstvedvej
og Frederiksbergvej. Vejen hed oprindelig Skælskørvej,
indtil der blev lavet en ny Skælskørvej i 1950-erne. Se
Jul i Sorø 1960.
Frederiksvej
Frederik Julius Jørgensen (død 1889), glarmester og ejer
af Postgården. Han byggede et hus til sig selv på
Frederiksvej 4 i 1887. Derfor kaldte man vejen
Frederiksvej. En byrådsbeslutning i 1912 ændrede
begrundelsen. Frederik blev nu en hilsen til alle de
danske konger med dette navn. Det gjaldt tilsvarende for
Christiansvej.
Frejasvej
Freja er den nordiske frugtbarhedsgudinde.
Frihedsvej
Efter gården Friheden. Navngivet i 1963.
Navngivet 1923. Asser Rigs hustru.
Efter Frøsmosen. Navnet Frøsmose optræder første gang
ca. 1260. Frø - eller Frey - var en nordisk
frugtbarhedsgud. Det først kendte navn var "Freysmosi".
( Danmarks stednavne)
Efter Fuglager Gård.
Refererer til Sorø Møllebakke
Fulbyvej
Navnet kendes fra 1414. Betydningen er sandsynligvis
"Den snavsede by". Beklager Fulby-borgere.
Fyrrevejen
Fra 1808. Byens hyrde drev byens køer gennem Storgade og
Alleen og ad Fægangen til græsarealer bag skoven, som
byen lejede af Store Ladegaard. Heraf navnet. Se Jul i
Sorø 1964.
Færøvej
Tidligere gartneriareal
Gartnervænget
Gl. Smedevej
Smedevejs oprindelige forløb.
Glentevænget
Godthåbsvej
Grandalen
Gravenstensvej
Gravensten er et lidt ældre navn for æblesorten
"Gråsten".
Grønagervej
Grønnebakken
Efter området Gulager. Gul sigter enten til agerens
frugtbarhed eller til bevoksningens farve.
Efter tidligere beboer på vejen Skomagermester Hans
Peter Guldberg. Han stammede oprindeligt far København,
men boede i Pedersborg i mange år med sin kone Olivia
Kristine Guldberg, som var født i Døjringe. Se Jul i
Sorø, 1993.
Gyrstingevej
Gyrstinge kendes fra 1312-23. Muligvis efter
plantenavnet gurst (gyvel) og ing (sted). Stedet med
gyvel. (Bent Jørgensen: Danske stednavne)
Gyvelvej
Gøgdamsvej
Hallelevvej
Halli er et gammelt mandsnavn. Betyder "Hallis
arvegods". Ses første gang i 1363. (Bent Jørgensen.
Danske stednavne)
Efter lokaliteten Hammeren
Hasselvej
Navngivet 1918. Carsten Hauch (1790-1872) var
lektor ved Sorø Akademi fra 1827 til 1846. Han
underviste i eksperimental zoologi, fysik og kemi. Han
er mest kendt som digter. Se Jul i Sorø, 1990.
Havebo
Haverupvej
Have betyder oprindeligt en indhegning. Rup er en
udflytterbebyggelse. "udflytterbebyggelsen i/ved
indhegningen". Ses første gang i 1205. (Bent Jørgensen:
Danske stednavne)
Havrevænget
Efter Hæglinge Bro og Hæglinge Gård. Den lå for enden af
Kirkevej, købt af kommunen i 1960 og afbrændt i 1967.
Heimdalsvej
Heimdal var de nordiske guders vagtpost. Han
bevogtede Bifrost - regnbuen, som var bro mellem jorden
og himlen.
Navngivet 1912. Peter Heise (1830-1879) var musiklærer
og organist ved Sorø Akademi 1857 – 1865. Blev kendt som
komponist, og skrev bl.a. operaen "Drot og marsk" og
sange som "Jylland mellem tvende have". Se Jul i Sorø
1957.
Hejreskovvej
Hestehavevej
Efter lokaliteten Hjortholm. "Holmen med hjortene".
Holberg Arkaden
Indviet i 2001
Navngivet 1892. Baron Ludvig Holberg testamenterede hele
sin formue og sine godser til Sorø Akademi ved sin død i
1754. Se Jul i Sorø, 2004
Holbækvej
Førte til en hævning i terrænet ved Tuel Sø kaldet
Holmen
Fabrikant. Etablerede Sorø Stolefabrik. Han startede som
tømrer i Storgade, men byggede i 1911-12 fabrik på
Feldskovvej. Han døde i 1932. Se Jul i Sorø 1999 og
1980.
Del af Pedersborg Huse
Hvedevænget
Hvidtjørnevej
Hybenvænget
Hyldevej
Hylstrupvej
Hylstrup kendes fra 1414. Navnet kan være dannet af
mandsnavnet Hyghulf og torp. "Hyghulf's
udflytterbebyggelse". (Bent Jørgensen: Danske
stednavne).
Efter Højbjærg Gård
Efter Højholm Gård
Industrivej
Navngivet i 1970.
Ingemannsvej.
Oprindelig kaldt Fiskerstien, da Akademiets fisker boede
for enden af vejen. Skiftede navn i 1892. B.S. Ingemann
var ansat ved Akademiet fra 1822 til sin død i 1862.
Irisvænget
Islandsvej
Jagtvej
Dannet 1912. Frederik Johnstrup (1818-1894) var ansat
ved Sorø Akademi fra 1851 til 1866. Han underviste bl.a.
i fysik, kemi og mineralogi, og var medstifter af Sorø
Bibliotek. Han medvirkede til oprettelsen af Håndværker
og Industriforeningen, og blev senere professor ved
Københavns Universitet. Vejen fik navn den 18. maj 1912.
Se Jul i Sorø, 1995.
Efter gården Juliesminde. Den blev købt af kommunen i
1969. Vejen navngivet i 1970.
Kalundborgvej
Kamillevej
Kastanievej
Efter gården Katrinelyst. Cathrine (1775-1858) var
hustru til gårdens arvefæster Ole Høyer fra 1809 til
1824. Gården fik navnet i 1809. Se Jul i Sorø, 2007.
Gården blev købt af kommunen i 1969 til udstykning.
Vejen blev navngivet i 1974, men blev kaldt
Katrinelystvej mange år før.
Efter Kildeager Gård
Kildevej
Kirkebjergvej
Tidligere kirkesti mellem Borød og Pedersborg Kirke
Langs Pedersborg Kirkegård
Tidligere Sorø Akademis Frugthave
Kløvervænget
Knabstrupvej
Knab er et gammelt mandsnavn. "Knabs
udflytterbebyggelse".
Knudstrupvej
Knudstrup hed tidligere "Gøkstorp", men fra ca.
1440 "Knutstorp". Navnet må derfor betyde "Den af Knud
overtagne udflytterbebyggelse"
Knudsvej
Efter den danske konge Knud.
Efter Kokær Gård
Koldemosevej
Efter Koldemose-gården hvorfra området er
udstykket. Den blev købt af kommunen i 1966. Vejen
navngivet i 1971.
Anlagt 1945. Går ud til Kongebroen. Området blev
indlemmet i byen i 1937, men der skulle laves en byplan
før man gik til udstykning af området. Den første
Kongebro blev bygget på kongevejen omkring 1610. (Jul i
Sorø 1960)
Vejen er ikke en kongevej. Navnet er af ukendt
oprindelse
Efter gården Kongsholm
Kragelundsvej
Efter den i 1969 nedrevne Krogager Gård
Krongårdsvej
Efter Krongården hvorfra området er udstykket.
Nedrevet i 1971
Efter lokaliteten Krøjerup. Den omtales første gang i
1253. Navnet er sandsynligvis dannet af tilnavnet
"Krupi", som betyder krøbling, og torp som betyder
udflytterbebyggelse. (Danmarks stednavne)
Krøjerupvej
Se Krøjerup Overdrev
I 1913 besluttede byrådet, at der skulle anlægges en 3
alen bred sti fra Johnstrupvej og til stien ved søen
således at den derværende grøft tørlagdes. Stien løber
langs skellet til den gamle bygrænse.
Kærvej
Refererer til Slaglille gadekær
Efter Køkkenhøj Gård
Ved Bjernedegård. Ladefoged = arbejdsleder på større
gård.
Lyng Huse. Løng = lyng
Efter Langetofte Gård
Langtoftevej
Liljevænget
Efter nu bebygget areal – Lillemarken. En af Sorø Lille
Ladegårds marker.
Lille Ebberupvej
Ebberup betyder "Ebbi's udflytterbebyggelse".
(Danmarks stednavne) Lille Ebberup kendes fra 1440.
Lille
Ladegaardsvej
Efter Sorø Lille Ladegård, som den ligger ved.
Efter Lindebjærg med Sorø Kommunes højeste punkt
Østerbjærg (88 meter)
Lindevej
Liselundvej
Efter frugtplantagen Liselund. Udstykket efter
2000 i Liselundvej Lokesvej, Frejasvej, Heimdalsvej,
Baldersvej, Ydunsvej og Mimersvej.
Lokesvej
Loke var en nordisk gud placeret mellem guder og
jætter. Far til midgårdsormen, fenrisulven og
dødsrigegudinden Hel.
Lorupvej
Lucernevej
Lucerne blev tidligere dyrket meget som
foderafgrøde til kvæg.
Efter Lundhøj (
Efter Lundsgård, der nu ombygget ligger i nærheden.
Udstykket i 1909-16.
Lupinvej
Lynge Byvej
Lynge Vænge
Lyngevej
Lærkevej
Løkkevej
Udstykket i 1901 fra Frederiksberg Mølle.
Efter området Løng = Lyng, lyngbevokset område. Navnet
optræder første gang i 1307. (Danmarks Stednavne)
Lønnevang
Efter Løvegård
Maglesøvej
Maglesø er første gang omtalt i 1440. Navnet betyder
"storesø", og adskiller søen fra den nord for liggende
Bromme Lillesø.
Margrethevej
Dronningenavn
Beliggende i industrikvarter. Udstykket fra Juliesminde.
Navngivet i 1973.
Mimersvej
Mimer optræder i den nordiske mytologi som en meget klog
skikkelse, som guderne kan spørge til råds.
Anlagt i 1922. Johan Chr. Molbech (1744-1824) var ansat
ved Sorø Akademi fra 1771 til 1787. Han var professor i
filosofi og matematik.
Mosedalsvej
Udstykket fra Lundsgården 1909-16.
Efter Mosegaard
Refererer til Frøsmose
Refererer til Frøsmose
Mosevej
Refererer til Pedersborg Mose
Munke-Bjergby – fordi kirken var skænket til Sorø
Kloster
Munkevænget
Bebygget fra 1970 og frem.
Møllehaven
Refererer til Sorø Mølle, der lå i nærheden
Møllevej
Vejen til Sorø Mølle. Møllen lå på vejens højeste sted,
hvor den slår et knæk. På hjørnet af Møllevej og
Holbækvej lå Sorø Dampmølle - det nuværende Søgården. Se
Jul i Sorø, 2007.
Møllevænget
Refererer til Sorø Mølle, der lå i nærheden
Mørupvej
Efter Mørup Hovedgård og Mørup Skov. Mørup nævnes første
gang i 1205, og navnet betyder
Nattergalevej
Norgesvej
Nyrupvej
Nyrup kendes fra 1567. Navnet betyder "ny
udflytterbebyggelse". (Danmarks Stednavne)
Nyvej
Næstvedvej
Anlagt i forbindelse med etableringen af
jernbanens komme i 1856.
Nødbrøndsvej
Efter Nødbrønds Gård
Nørrevej
Odinsvej
Guden Odin fra den nordiske mytologi. Udstykket fra
Klokkergården. Navngivet i 1970.
Ottesvej
Efter Ottes Banke
Parkvej
Parnas
Efter lokaliteten Parnas ved Sorø Søs vestside. I
nærheden ligger Parnasbanken - et helt lille bjerg. I
oldtidens Grækenland var Parnassos navnet på et bjerg
indviet til guden Apollon.
Pedersborg Huse
Pedersborg. Antagelig efter tidligere ejer Peder
Thorstensen. Død 1175. Bebyggelsen hed oprindeligt bare
Borg, men navnet Pedersborg kendes fra 1205. (Danmarks
Stednavne).
Pedersborg Torv
Pedersborgvænge
Peter Damsvej
Peter Dam (1853-1918) Højskolelærer. Gift med
forstanderinden på Ankerhus Magdalene Lauridsen. Han
etablerede forskoleseminarium og børneskole på Peter
Damsvej 1. Se Jul i Sorø, 1958.
Pilegårdsvej
Plessensvej
Efter skovområdet Det Plessenske Overdrev. Carl Adolph
von Plessen (1678-1758) var en af Danmarks største
jordbesiddere, og ejede bl.a. Gunderslevholm og
Kastrupgård syd for Tystrup sø. Han opførte 14 skoler på
sine jorder til bøndernes børn. De fleste i landsbyer
mellem Fuglebjerg og Karrebæk.
Poppelvang
Priorgade
Anlagt 1854-56. Der blev lavet en vej ud over Sorø Sø
til den nyanlagte station i 1854-55 over et jordstykke
kaldet Priorvænget – heraf navnet. Der har dog aldrig
været en prior i Sorø. Byen overtog jorden, og husene
langs gaden blev bygget kort tid efter.
Præstelodden
Ranunkelvej
Reitzensteins
Allé
En allé langs Sorø Stræde forbeholdt geheimeråd, amtmand
Wolf Veit Christoph v. Reitzenstein, overhofmester ved
Sorø Ridderlige Akademi 1766-81. I begge ender var der
en bom. Se Jul i Sorø, 2004.
Ringstedvej
En del af Kongevejen anlagt igennem (eller
rettere nordfor) Sorø i 1585-86. Åbnet for alle efter
1737. Se Jul i Sorø, 2007.
Rolighed
Ses første gang på et kort fra 1700.
Rosenvej
Vejen opstår i 1890'erne. Første hus bygget i
1893
Rosenvænget
Rustkammervej
Efter Rustkammer Gård. Rustkammer = våbenkammer
Rydevang
Efter skovstykket Rydevænget. Det betyder et ryddet,
indhegnet jordstykke. (Danmarks Stednavne)
Ryevej
Rylevænget
Rævebjærgvej
Efter Rævebjærg (
Rødengvej
Efter lokaliteten Rødeng
Rødtjørnevej
Røllikevej
Rådhusvej
Efter Sorø Rådhus, som ligger her.
Sasserbrovej
Efter Sassers Bro (over Tuel Å). Broen har eksisteret
siden vikingetiden. Ved Fjenneslev Kirke står en
runesten med indskriften: "Sassur rejste sten og byggede
bro". Den har oprindelig stået ved broen, men har senere
været anvendt som fyld i Fjenneslev Kirkes
kirkegårdsdige. Den blev genfundet i 1825.
Oprindelig Saxovej, navneskift 1892. Saxo var Absalons
skriver. Han skrev ”Saxos krønike”. Saxos tilknytning
til Sorø er noget tvivlsom, men man kan læse om ham iJul
i Sorø 1953.
Sejevej
Del af den gamle hærvej tværs over Sjælland. Se mere her.
Signesvej
Skelbækvej
Efter Skælbæk Gård
Skjalm Hvidesvej
Anlagt i 1945. Skjalm Hvide boede i Fjenneslev i
1100-tallet, og var da en af Danmarks mest
indflydelsesrige mænd.
Skjoldnæsvej
Afledt af søbredden øst for Sorø Søs smalle del kaldet
Skjolden
Skjoldvej
Afledt af søbredden øst for Sorø Søs smalle del kaldet
Skjolden
Skolestien
Skolevej
Udstykket i perioden 1909-16.
Skovbrynet
Skovvej
Skælskørvej
Anlagt 1856 efter jernbanens komme. Gik
oprindeligt til jernbaneoverskæringen (den nuværende
Frederiksbergvej) Vejen blev omlagt i 1950'erne, og fik
sit nuværende forløb under banen.
Slagelsevej
Se Ringstedvej.
Slaglillevej
Slaglille kendes fra 1186 (Slaglosæ) Betyder
"lysningen ved terrænsænkningen". (Bent Jørensen: Danske
stednavne).
Slettevej
Efter stednavnet Sletten
Sløjdhaven.
Fra 1903 blev der udlagt et areal ved Veddebanen til
”havesløjd”. Det blev nedlagt omkring 1947.
Smedemarksvej
Smedeparken
Smedevej
Snerlevej
Sognefogedvej
Begynder ved tidligere Sognefogeds Gård
Solbakkevej
Efter ejendommen Solbakken
Solvænget
Sorøparken
Spurvevej
Stamvejen
Navngivet i 1970
Stationspladsen
Pladsen foran Sorø Station
Stenbjærgvej
Efter Stenbjærg Gård
Stensbøgvej
Stenstrupvej
Kendes fra 1182. Navnet betyder enten "Stens
udflytterbebyggelse" eller "stenet udflytterbebyggelse".
(Danmarks Stednavne).
Stillevang
St. Ladegårdsvej
Efter St. Ladegaard Gods. Gården ser første gang dagens
lys i 1644. Se Jul i Sorø, 1983.
Stokholtsvej
Efter Stokholts Huse. Navnet Stokholt kendes fra 1799.
Stok refererer enten til en tømmerstok eller en stork.
Holt betyder "mindre skov".
Storgade:
1750 Storegade, 1822 Realgaden, 1919 Storgade, men blev
kaldt Storgade allerede i 1905. Byens første gade.
Storkens Kvarter
Strandvejen
Oprindelig lokal betegnelse for vejen langs Susåen
Sunesvej.
Anlagt 1925. Sune var søn af Skjalm Hvide. (Se Tokesvej)
Suserupvej
Kendes fra 1202-1214. Forleddet er navnet Suså og
efterleddet "udflytterbebyggelse". (Danmarks Stednavne)
Svendsvej
Efter den danske konge Svend.
Sverigesvej
Svinget
Syrenvej
Bebyggelsen fandt sted i 1920'erne.
Søbakken
Fører ned mod Tuel Sø
Søbjærg
Efter lokaliteten Søbjærg Huse
Søblink
Fører ned mod Tuel Sø
Søbredden
Søgade
Kendt fra byens grundlæggelse. Ses på kort fra 1660. Den
har aldrig heddet andet, men dens forlængelse fra
Søndergade mod søen kaldtes i 1740 for Hachsens Stræde
efter en af byens rigeste mænd, købmand Mogens Hachsen,
der boede i Søgade 9. Se Jul i Sorø, 2005.
Søhegnet
Fører ned mod Tuel Sø
Opkaldt efter gården Søholm, også kaldet
sognefogedgården. Købt af kommunen i 1965.
Søleddet
Fører ned mod Tuel Sø
Søndergade
1750 kaldt Baggade. Fra 1909 Søndergade. Navnet vedtaget
i byrådet 21. februar 1908. Se Jul i Sorø, 2008.
Sønderskovvej
Efter Sorø Sønderskov øst for Frederiksberg. Udstykket
1909-16 fra Lundsgaard.
Søskovvej
Efter skovstykket Søskov, syd for Tuel Sø. Navngivet i
1972
Søstien
Fører ned mod Tuel Sø
Søstrædet
Fører ned mod Tuel Sø
Søtoften
Fører ned mod Tuel Sø
Søvang
Fører ned mod Tuel Sø
Søvænget
Tangagervej
Efter Tangager Gård
Tersløsevej
Den sandsynlige betydning af navnet Tersløse er "tør
lysning eller åben plads". Tersløse kendes fra 1299.
Thorsvej
Guden Thor fra den Nordiske mytologi. Udstykket fra
Klokkergården. Navngivet i 1970.
Thyrasvej
Titmosevej
Efter Titmose Gård
Tjørneholmsvej
Efter Tjørneholm Gård
Tjørnevang
Toften
Tokesvej
Anlagt i 1925. Toke var søn af Skjalm Hvide og bror til
Sune, Ebbe og Asser Rig.
Topshøjvej
Topshøj kendes fra ca. 1200. Det består af navnet
"Topp" og høj, som naturligvis er en forhøjning i
terrænet. (Danske Stednavne)
Topshøjvænge
Tornmarksvej
Efter Tornmark Gård
Torvet
Trautnersvej
Fra 1897/98 i forbindelse med et gadegennembrud i
gården. Familien Trautner boede i byen i tre
generationer. Mogens Trautner købte i 1847 gården for
enden af Vestergade. Han var medlem af byråden i 33 år
og blev kaldt ”General Visdom”. Se Jul i Sorø, 1981.
Tuelsborgvej
Efter gården Tuelsborg. Nedrevet i 1974 (stuehuset i
1976).
Tuelsøvej
Efter Tuel Sø. Tidligere (1682) Touelsøe. En mulig
tolkning af navnet er at forleddet stammer fra "thwal",
som betyder sæbe, og refererer til skumdannelse i
vandet. Vejen er navngivet i 1972
Tulipanhaven
Tusindfrydvej
Tystrupvej
Tømrerparken
Udbyhøjvej
Udsigten
Valborgvej
Valdemarsvej
Efter den danske konge Valdemar.
Valmuevej
Varig Allé
Vedelsgade
Anlagt omkring 1900 som en forlængelse af Rolighed. Den
fortsattes til Sorø Bystation i 1902-03. Navnet
Vedelsgade stammer fra den respekterede amtmand Emil
Vedel, som boede yderst mod vest ved Søgade, nu
Stiftelsen Sorø Akademis administration. Bygningen på
stedet er dog bygget senere af amtmand Groothoff.
Vedelsgades datering er lidt uvis, men det er mellem
1895 og 1902. Se Jul i Sorø, 2002.
Vestergade
Blev i 1750 kaldt Tvergade, senere Baggaden. Fra 1858
kom den til at hedde Lille Brøndstræde, i 1896 er den
benævnt Vester Brøndstræde, men den 29.5. 1896 blev det
besluttet at den skulle hedde Vestergade. En af byens
brønde lå her.
Vestervej
Udstykket 1901 fra Frederiksberg Mølle.
Vibevej
Vindelbro
Broen ved Jens Vindelsboes hus, kongens vejopsynsmand
Vinkelstrædet
Vinkelvej
En af Frederiksbergs ældste veje. Begyndt
bebygget ca. 1858. Anlagt kort tid efter Næstvedvej.
Violvænget
Volden
Efter voldanlægget ved Pedersborg Kirke
Vrangslund
Efter gården Vrangslund
Wilstersvej
Dannet 1912. Christian Wilster (1797-1840) var adjunkt
ved Sorø Akademi. Han underviste i græsk og andre sprog.
Oversatte bl.a. Iliaden og Odysseen. Navnet blev
vedtaget den 18. maj 1912. Se Jul i Sorø, 1996.
Ydunsvej
Ydun var nordisk ungdoms- og kærlighedsgudinde.
Hun forvaltede de guldæbler, som gav aserne evig ungdom.
Yrsavej
Æblehaven
Tidligere frugtplantage
Ødemarksvej
Efter Ødemark Gods. Navnet kendes fra 1280, og det
betyder naturligvis "øde, uopdyrket strækning, udmark'".
(Danmarks stednavne)
Ølsgårdsvej
Efter gården Ølsgaard.
Østergade
Hed i 1750 Blegdamsgade, senere Brøndstræde, Store
Brøndstræde, Øster Brøndstræde, og den 29.5.1896 blev
det vedtaget at den skulle hedde Østergade. Her lå en af
byens brønde.
Østervang
Østervej
Østervænget
Navngivet i 1961.
Ålerendevej
Efter vandløbet Ålerenden
Åvænget
Refererer til beliggenhed ved Heglinge Å