Tersløsegård.

Tersløsegård har tilhørt Anders Knudsen Grosøn, gift med Esbern Snares datter Cecilie. Senere ejere er bl.a. slægten Grubbe i mere end 100 år, derefter lensmanden på Tranekær, Roskilde Bispestol og efter reformationen af familien Bølle, senere igen af rigsråd Brahe, og af general-postmester Klingenberg fra 1683.

Landsdommer Johannes Christensen solgte den til Ludvig Holberg i 1745.

Holberg oprettede i 1747 af Tersløsegård og Brorup et baroni. Senere udvidede han med andre ejendomme. Han indrettede endvidere et enkesæde på Tersløsegård med fri bolig for ”en skikkelig enke”. Holberg tilbragte somrene her og vintrene i København indtil sin død i 1754. Han skriver selv, at han har skabt orden i kaos og forbedret bøndernes kår på godset. Baroniet skænkede han til Sorø Akademi. Jorden er senere solgt fra, mens hovedbygningen forblev under Akademiet og forfaldt.

Bygningen blev i 1861 solgt for 10.000 rdl. til kammerherre Grüner på Ravnstrup, som sammen med tre andre gammelsoranere ville opretholde enkesædet og bygningen. I 1917 er Tersløsegård en selvejende stiftelse, indrettet med 3 barok-mindestuer, som giver et indtryk af, hvordan der så ud på Holbergs tid. Tersløsegård ejes nu af Soransk Samfund.

Hovedbygningen er en trefløjet, pudset bindingsværksbygning, opført 1737, som senere er forlænget. Kældrene stammer fra 1300-tallet.