I disse dage hvor alt drejer sig om corona-virus, aflysninger overalt og lukning af Danmarks grænser – også mod Tyskland, glemmer vi næsten helt fejringen af genforeningen i 1920.
Var det noget man interesserede sig for her midt på Sjælland? Der var trods alt langt fra Sorø til Sønderjylland i 1920.
Men det gjorde man faktisk i meget høj grad.
I forbindelse med festlighederne i løbet af sommeren 1920 blev der overalt i landet, og altså også i Sorø-området, holdt store festligheder.
Sorø Byråd stod som arrangør af en stor fest den 9. juli. Programmet startede allerede kl. 8 om morgenen med musik gennem gaderne og afslutning på Torvet. Fra kl. 11 til 12 ringede kirkeklokkerne og derefter var der genforeningsgudstjeneste i kirken. Om eftermiddagen var der igen musik og taler fra Rådhusets balkon af borgmester Lauridsen og professor Edvard Lehmann. Han var religionshistoriker og havde i flere perioder haft stillinger ved tyske universiteter. Kl. 17 sang kgl. Opera-sanger Per Bjørn ved Fraterbrønden. I referatet fra dagen skrives at han sang smukt og kraftigt, men at oplevelsen blev skæmmet lidt af at ”der blev sunget lidt ved siden af” nogle gange. Dagen sluttede med musik og fællessang i Akademihaven om aftenen.
Flere af omegnens kirker holdt også genforeningsgudstjenester. Det gjaldt bl.a. Pedersborg, Lynge og Broby.

Ikke alle festede dog lige meget denne dag. Foreningen ”Flensborg Venner” eller Flensborgbevægelsen, som ønskede byen Flensborg med som en del af det danske rige, holdt den 9. juli en højtidelighed på hotel ”Klubben” i Rolighed. De flagede på hel stang til klokken 14 og derefter på halv stang til solnedgang.

I tiden efter genforeningen opstod der flere steder ønsker om at sætte begivenheden et varigt minde. 3 steder på Sorø-egnen blev der opstillet mindesmærker. Alle 3 i maj og juni 1921.
I Akademihaven i Sorø står en sten opstillet for midler tilvejebragt af elever og lærere ved Sorø Akademi. På stenen står et vers skrevet af digteren L. C. Nielsen:

Af muldens søvn man mig uddrev,
Paa det jeg skulde mæle,
At Danmarks Sønner samlet blev,
Bag Danmarks Grænsepæle.

I landsbyen Stenstrup i Lynge sogn blev der på opfordring fra gårdejer Frederik Andersen rejst en (ikke særligt stor eller prangende) sten med påskriften ”1864 – 1920”. Den står ud for Stenstrupvej 4 – tidligere Stenstrup Forskole.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og endelig blev der i Pedersborg etableret et ”Minde” bestående af en stenkreds,
en genforenings-sten og et genforeningstræ. Et lindetræ plantet af ungdomsforeningen ”Pedersborgs Ungdom”. Det er placeret på hjørnet af Volden og Kirkevænget. Lige overfor Pedersborg Forsamlingshus.

  Albertikrydset med Møllegården, Slagelsevej 1. Møllen er revet ned på dette tidspunkt. Postkort fra 1929.

I 1748 gav Akademiet tilladelse til, at der byggedes en ”heste- og vejrmølle”. Kongens tilladelse forelå i 1746 ifølge nogle kilder og i 1742 ifølge andre kilder. Kong Chr. VI døde i 1746, så tilladelsen er altså givet af ham. Tilladelsen blev givet til forpagteren på Sorø Lille Ladegård, Niels Frøjerup.
Han søgte om at bygge en hollandsk mølle, og at der søgtes om bygning med teglsten, mens andre kilder noterer, at det var en stubmølle. I kongens tilladelse står blot ”vejr- og hestemølle”, så det er nok ikke en stubmølle.
Møllen blev bygget af møller J. Sarauw (søn af Akademiets forstinspektør Georg F. E. Sarauw). Ved siden af møllen byggedes et møllehus.

Billede fra ca. 1880

Mølle og møllehus lå bag de nuværende bygninger, kaldet Møllegården ved Albertikrydset. Møllen havde tilladelse til at male mel for borgerne i Sorø by, men også dem fra oplandet og blev derved årsag til at andre møller ikke fik korn nok at male og måtte nedlægges, bl.a. møllen ved Sasserbro.
Møllen blev revet ned i 1836 og i stedet bygedes i 1837 en Mølle på ”Møllebakken”. Denne mølle fungerede til 1909, hvorefter den blev revet ned. Nu ligger der en villa på stedet.
I forbindelse med møllebyggeriet forelå også en tilladelse til krohold.

 

 

 

 

På landevejens sydside lå altså en mølle, en møllegård og ”Sorø Kro”.
Denne førte hele sin levetid en beskeden tilværelse. Ikke så langt væk lå Krebshuskroen. Krebshuskroen var et berømt spise- og overnatningssted, og et sted hvor postvognen og dagvognen holdt rast, så der var ikke megen søgning til Sorø Kro. Inde i byen var der jo også en kro. Møllekroen blev revet ned i 1898. Møllen og kroen var fæstegods under Sorø Akademi. Også andre kroer prøvede at skaffe sig næring, bl.a. Frederikskilde Kro på vejen mellem Bjerringhusbanken og gården Frederikskilde.

Billedet til højre viser Albertikrydset med møllen i baggrunden. Man ser mod nord, og det er Holbækvej ligeud, Ringstedvej til højre. Albertistøtten har været flyttet flere gange siden, men stod på daværende tidspunkt i det nordøstlige hjørne af krydset. Postkort fra 1907.

I Soransk Tidsskrift sjette bind s. 177 står der:
”Der hvor vejen fra byporten støder til hovedlandevejen (Albertistøtten) lå på det sydvestre hjørne Sorø Møllegaard der blev nedrevet i 1898. Vest for Møllegården var bommen og bomhuset, og ved siden af dette, på Møllegårdens grund, lå et lidet hus, hvortil der hørte krobevilling. Dette var ”Sorø Kro”, der altid førte en beskeden tilværelse, trykket som den var af krebsekroen i byens nærhed. Møllen og kroen var fæste under Sorø Akademi. Krobevillingen stammer fra Chr.VI’s tid”.
Vi har desværre ikke noget billede af “Sorø Kro”

Vest for kroen lå bommen og bomhuset. Der skulle betales afgift på at benytte vejen, så der var en bom for hver mil”. (bompenge er ikke et nyt begreb). Maleriet er fra 1823.
Lige over for lå Sorø Lille Ladegård, hvorfra jorden for længst var udstykket. Gården brændte i 1891. I begyndelsen af 1930-erne var der tandklinik i hovedbygningen. Fra ca. 1935 indrettedes hovedbygningen til ”Sorø ny Kro” indtil 1962, hvor Ford overtog ejendommen. I disse lokaler holdt landsognet deres sognerådsmøder indtil de i 1950 kom under Sorø. Der er nu indrettet lejligheder i bygningen.

Holger Jørgensen, Lokalhistorisk Arkiv