Egentlig hed han Thorvald Christensen, men det vidste kun få. Mens han levede og mange år efter sin død var Pomona en legende, som alle i byen omtalte med respekt på grund af hans uselviske gerning i byen. I Klosterkirken og på Sorø Kunstmuseum, nu Vestsjællands Kunstmuseum, var han en legendarisk rundviser.

Pomona elskede Sorøegnen, og han elskede mennesker. Samtidig var han beskedenheden selv.

Han var i besiddelse af en særlig tør humør, som spiddede omgivelserne.

Han boede i villa Pomona i Alleen, og det var derfra han fik sit kaldenavn. Her samledes modstandsbevægelsen de sidste uger af 2. verdenskrig. Pomona deltog ikke selv, men ved sin beskedne optræden, fik han oplysninger om alt, hvad der foregik, og var på den måde betydningsfuld. I 1961 tildeltes han den kongelige fortjenstmedalje i sølv.

Han beskrives som ”modbydelig sandfærdig”.

På Sorø Gamle Kirkegård står hans gravmæle udført af keramikeren Betty Engholm.