De ældste veje gennem landsdelen var jordveje, anlagt, så de gik uden om sumpede områder og store bakker. Derfor gik vejen mod Storebælt syd om Sorø-søerne. Disse veje blev næsten aldrig vedligeholdt og var ret farlige og vanskelige at færdes på.

Derfor anlagde Fr.II og senere Chr.IV et sæt ”Kongeveje”, beregnet til kongelige transporter og til brug for statens embedsmænd. Disse veje var spærret for andre. Det viste sig dog umuligt at afholde folk fra at benytte dem trods store bøder, porte og bomme. En af disse kongeveje blev under store vanskeligheder anlagt over det lave område ved Krebshuset, ved Vindelbro og over Sorø Smalsø – et særdeles vanskeligt arbejde, nok først færdigt omkring 1625, ved Krebshuset dog nogle år før. Midt i 1700-tallet opgav man at forbyde færdsel på kongens veje. I 1761 besluttede Fr.V at der skulle anlægges nye hovedveje åbne for alle.

I forlængelse af den i 1778 nedsatte vejkommission, byggedes efterhånden over hele landet gennemgående veje, af god kvalitet. Det blev grusveje (i stedet for de oprindelige jordveje – også kongens veje var for en del jordveje) med grøft i begge sider til overflødigt vand, omkranset af træer til hjælp for de rejsende i dårligt vej, og til glæde for de gående, som beskyttelse mod den brændende sol. De fleste af disse træer blev fældet så sent som i 1950-erne og 1960-erne til fordel for plads til de mange biler, der kom efter krigen.

Et lille stykke af disse nye hovedveje ses ved Krebshuskroen. Stykket blev bevaret, da man i 1960-erne lavede en ny vej hen over lavningen. Ved vejen var der også oprindelig en halvrund plads på begge sider af vejen, beskyttet af et læhegn til bedeplads for kvægtransporter, deraf navnet Krebshusrundingen.