Bådfarten på Sorø Sø

I 1800-tallet var der en livlig trafik på Sorø Sø af robåde, sejlbåde, joller, og pramme mellem hinanden, på vej mod Parnas eller blot en tur på søen. I 100 år fra 1870-1970 sejlede tillige turbåde over søen. Fra 1870 fik Lunges jernstøberi i Priorgade tilladelse til at bygge en båd med jernskrog til at sejle fra Akademihaven til Parnas. Den 9m lange båd fik navnet Ægir. Ægir kom til at sejle til Parnas – ikke daglig – men hver weekend. I 1902 blev den solgt til Parnasselskabet. Selskabet sørgede også for at båden havde et sted at være om vinteren. Få år efter kom der endnu en turbåd, Ran.

Fra omkring 1930 købtes en ny båd, dobbelt så stor. Den fik navnet Gerda. Der blev problemer med at skaffe benzin under krigen. Man forsøgte med ”ro-hold” af stærke unge mænd, men det blev ingen succes. Der blev indlagt elektromotor i bådene. Der var et stort behov for bådene. Folk havde ingen bil og ofte heller ikke en cykel med dæk på. Fra maj 1945 og et par årtier frem blev gyldne år. Så ebbede det ud. Folk fik bil. Sidst i 1960erne var det mest skoleudflugter.

I 1969 – efter 99 år – sank den en nat ved Parnas. Året efter brændte Parnas efter et lynnedslag, og så var det slut med den sejlads.

I 1997 forsøgte man at genoplive ideen. Det lykkedes at finde en båd til 76 personer. Ideen blev en succes og båden sejler stadig om sommeren hver onsdag, lørdag og søndag.