Mindetavlen
på
Møllegården |
|
|
En mindesten ses på muren på Slagelsevej 1A over en stærkt tragisk hændelse. Befrielsesdagen den 5. maj blev en festdag, men også en sorgens dag i Sorø. Modstandsbevægelsens bykommando havde fået melding om, at en bil med HIPO-folk ,forklædte som modstandsfolk, i stor fart var på vej mod Sorø. Bilen reagerede ikke på den udlagte spærring med sømmåtter, og blev derfor kraftigt beskudt. Alle 4 mænd i bilen døde. Det viste sig, at bilen indeholdt 4 danske modstandsfolk på vej til Odense. Dagen efter gik flagene på halv i Sorø og 5. maj 1946 afsløredes en mindeplade med de unges navne. |