Festpladsen og Eides Anlæg
Omkring 1800 sænkedes vandstanden i Sorø-søerne næsten 1 m, så den østlige sø-arm (Flommen) blev delvis tørlagt. Filosofgangen havde indtil da kun været en smal vej eller sti, ofte kun et spor. I 1826 blev vejen renoveret og udvidet til 11-12m, således, at kong Fr. VI kunne komme standsmæssig kørende til indvielsen af det nye Sorø Akademi i 1827 (efter Akademiets brand i 1813). Det ville være umuligt for det kongelige køretøj at komme gennem den smalle byport ved Storgades nordlige ende. Vejen blev imidlertid ikke almindelig kørevej. Den var forbeholdt de få, bl.a. Akademiets professorer – deraf navnet Filosofgangen. Filosofgangen blev åbnet for alle midt i 1850-erne.
Hvor Filosofgangen og Fægangen krydsedes, byggedes et ledvogterhus. 
Det var her ledvogter Mouritzen (kaldet Mouritz) og hans kone Ane Sofie boede 1870-1909. Hun kunne servere øl og kaffe og lettere anretninger. Mouritz efterfulgtes 1910-17 af Hans Peter Christiansen, der flyttede ind i det nybyggede ledvogterhus ved siden af i 1911. 1917-1929 hed skovløberen Karl Kristiansen. Både ved skovløberhusene på Ægir, Hjortnæs og ved Lillemarkshuset var der sat simple borde og bænke op til fri afbenyttelse.
Aage Christensen skriver i ”Jul i Sorø” 1974: På festpladsen med Mouritz blev de store våbenfester og snitfester afholdt indtil man flyttede dem til Egevang. Alle skulle i skoven den dag. Også originalerne mødte op: Isak med det store hvide skæg, som talte om bibelen og omvendelse. Lars og Trine gik med hinanden under armen. De blev altid drillet. Sorte Marie, som vi var bange for. Hun løb efter os, hvis vi sagde noget til hende. Det var et blandet folkeliv.
”Festpladsen”
Området lige overfor Lillemarkshuset – på nordsiden af vejen – omtales ofte ”Festpladsen”, hvor der også var opsat nogle borde og bænke. Her hyggede man sig med den medbragte madkurv. Her skabtes plads for en anden type arrangementer: store foreningsfester og arrrangementer. I en længere årrække holdt byens foreninger gennem sommeren en række fester.
På denne festplads holdtes bl.a.
Husflidsfester kaldet ”snitfester”,
Våbenbrødrefester (Danske Våbenbrødre)(opr. 1877)
Missionsfester
Afholdsforeningens fester (opr. 1885)
Politiske møder
Familieudflugter med madkurve og flere andre sommerarrangementer.
I 1800-tallet ”regerede” skovrider Sarauw over Sorø Akademis skove indtil 1846 og efter ham hans svigersøn, Frederik Carl Eide 1846-1882. Han var først skovrider og senere forstinspektør. Han fik tillige titlen kammerherre.
I 1874 begyndte Eide at lave en park nord for Lillemarkshuset. Det er den del af Bulbro skov som ligger mellem Grønningen og Filosofgangen. Der var grupper af fyrretræer, der var stier og der var en sø/vandhul. Der blev opsat borde og bænke. Alt dette er blevet vedligeholdt op gennem 1900-årene, idet skovfoged Koch i 1970erne fornyede bænkene.
Kortet over festpladsen er tegnet allerede i 1849, så der har nok været et langt tilløb, eller der er lavet noget over flere år.
Efter Eides død sattes en mindesten over ham i anlægget
Mindestenen står der endnu og teksten lyder:
Kammerherre hofjægermester
Frederik Carl Eide
Overinspektør
For Sorø Akademis skove
I 50 år
Til sin død12. august 1882
Virkede han i
Sorø Akademis skove
Som han særligt følte sig knyttet til
Han elskede den danske skov
Akademiets forstetat
Satte ham dette minde