Måned: april 2020

I disse dage er det 75 år siden mange skandinaviske fanger blev hentet hjem fra fangenskab i tyske fængsler og koncentrationslejre.
Operationen med de hvide busser blev startet af det svenske Røde Kors og grev Folke Bernadotte, men efterhånden kom også danske busser og medhjælpere til.
Billedet viser en af de danske busser med dannebrog malet på siden. De svenske havde et rødt kors. Bussen passerer Albertikrydset, og en del mennesker har taget opstilling for at give de frigivne en varm velkomst.

Der er i øjeblikket en livlig trafik på stien rundt om Sorø Sø, og på turen rundt passerer man Kongebrokilden. Det er de færreste som kender til den i dag, men tidligere havde den en fremtrædende plads i soranernes bevidsthed. Den befinder sig i det nordvestlige hjørne af Sorø Sø – der hvor Parnasvej møder Slagelsevej. Kilden er i dag markeret med en lille sten med indskription på, men hvis man ikke ved hvor den er, lægger man slet ikke mærke til den.

Folketidende skrev i 1937 at for ”et par menneskealdre siden” var det ikke Parnas, men Kongebrokilden, der var samlingsstedet st. hans aften.
Gamle og unge samledes på denne aften ved kilden i deres fineste stads, og der blev danset og leget under bøgetræernes kroner. ”Bassekoner” var mødt for at sælge hvedebrød og andre ting. Det fortælles, at én bagte æbleskiver på stedet, og at hun brugte skovsnegle til at smøre panden med. Senere på aftenen søgtes til Bredholmshuset.
I mange år var kilden glemt og dens tilløb groet til, men omkring 1925 fandt man kilden og fik den renset op.
Fru Magdalene Lauridsen fra Ankerhus blev interesseret og fik arrangeret en festlighed ved stedet, og Karl Elnegaard skrev en sang.

Folketidende noterer den 4. juni 1927:
”Kongebrokilden, der i fjor blev draget frem af glemselens skød er nu til pinse blevet smukt istandsat. Kummen, der var en del ødelagt, er muret op, og uden om er anbragt en stensætning med en pæn natursten i midten. Her er plads til en indskrift, og det er vel meningen, at kildens navn skal hugges ind her. Desuden er der bragt trappetrin ned ved begge sider af kildens udløb i søen. Bag kilden, under et ærværdigt bøgetræ, er opsat en bænk, hvor folk i ro og mag kan sidde og iagttage færdslen på den travle Kongebro, mens man lytter til kildens sagte, rislende vande.
Det var skovrider Ammitzbøll, der for mange år siden lod kilden sætte i stand, og det er også skovrideren, det skyldes, at den nu på ny præsenterer sig i en smuk og værdig skikkelse.Der er næppe nogen tvivl om, at den gamle skik med at brænde blus ved Kongebrokilden, st. hans aften vil blive genoplivet i år”.

Den 24. juni 1927 skrev Folketidende (efter et voldsomt tordenvejr dagen før – selve st. Hans aften):
Det gamle midsommerhumør fornægtede sig ikke. I hvert fald stod det højt på Ankerhus, hvor der i aftenens løb havde samlet sig mindst 500-600 mennesker om det rygende bål.
Inden da havde man været samlet ved den istandsatte kilde, hvor lærer ved Ankerhus, landbrugs-kandidat Christensen, sagde et par ord om kilden ved midsommer – med fest og glæde – men også hvor man medbragte syge, som på denne aften kunne lindre deres sygdomme ved at drikke af kildens vand og ved at overnatte der.

Festligheden holdtes nogle år, men ophørte så, da kilden igen groede til, og i dag er der ikke meget tilbage af den.

Billedet af pigerne fra Ankerhus er fra 1963 og taget af Ellen Skovmand.