Du er her:  Lokalhistorisk arkiv   - Veje og gader


 

Veje og gader i Sorø og Omegn

 A - E     F -H      I - L     M - P     Q - S     T - Å

Midt i 1100-tallet (1145) forærede Asser Riig, Toke og Ebbe, mægtige stormænd af Hvideslægten, Sor-øen til oprettelse af et benediktinerkloster. Dette kloster gik dog ikke, og Absalon støttede derefter et cictercienserkloster, som med tiden fik udstrakte arealer.

Ved reformationen blev al jorden inddraget under kronen og administreret af indenrigsministeren og kultusministeren. Al jord på Sor-øen var således først en del af klostret og siden af Akademierne.

Christian IV var den første der byggede et hus uden for Klosterporten, idet han byggede sig et hus til de af hans børn, der skulle gå i skole her. "Herrernes Gård" - Storgade 7 - blev bygget i 1623. Endvidere blev der bygget en kro til overnatning for besøgende til eleverne, og nogle professorboliger, alt sammen langs det vi i dag kender som Storgade.

Byen var i flere århundreder meget lille - en hovedgade - og en tværgående gade (Øster- og Vester Brøndstræde). Her stod bybrønde foruden bybrønden på Torvet. Parallelt med hovedgaden lå en Baggade mod vest. I den nordlige ende af Storgade var en byport, og fra Torvet gik Søgade mod vest ned mod Sorø Sø.

Hver gang der skulle bruges jord til udbygning af byen Sorø, skulle man gennem en række forhandlinger med ministeriet.

En stor del af byens gader har naturligt navne med tilknytning til enten Akademiet eller Hvideslægten. Første gang var da man byggede en dæmning tværs over søen for at få en vej ud til stationen, da Roskilde-Korsørbanen kom forbi Sorø i 1854-56. Vejen kom til at gå over Priorvænget, hvor kommunen fik overdraget hele det stykke, der lå mellem Akademiet og Fiskerstien (I dag Ingemannsvej). Det var i 1850érne.

I 1870 overtog amtmanden et stykke vest for Søgade - Holbergs Vænge - hvor han byggede sin bolig. Navnet refererer ikke til Ludvig men til Hans Holberg, fuldmægtig hos byfogeden og ejer af "Urnes Gård", Søgade 9. I 1888 fik byen et areal øst for Reitzensteins Allé, hvor man bl.a. byggede en ny skole, som kom til at ligge uden for byen.
Reitzenstein var overhofmester på Sorø Akademi i årene 1766-1781. Fordi vejen fra byen og ud til vejen mellem Slagelse og Ringsted, "Sorø Stræde", var meget elendig, lavede han sin private vej med et led i hver ende. Han nåede dog ikke at plante alléen. Det gjorde hans efterfølger i 1784. I 1892 overtog byen resten af arealet øst for byen. I dag vejene Saxogade, Holbergsvej og Ingemannsvej.

Man var så småt ved at bygge i forlængelse af Storgade, ud ad "Sorø Stræde". Herfra gik en vej mod vest - Frederiksvej. Absalonsgade blev forlænget, idet man i 1904 fik jord til anlæggelse af Sorø-Veddebanen. Denne bane var dog allerede begyndt at køre i 1903. Området blev udvidet mod øst hen til kirkegården med vejene Sunesvej, Ebbesvej og Tokesvej.

I 1903 fik byen endvidere den jord hvor Regionshuset ligger nu.

I 1917 erhvervedes resten af arealet vest for "Sorø Stræde", ned til en grøft. I dag Molbechs Allé. Og i 1934 et mindre område syd for Frederiksvej.

Årstallet efter gadenavnene er de officielle årstal. mange af gaderne havde et navn før, og der var ofte bygget nogle huse før navnet blev vedtaget af byrådet.


Abildvang
Abild: æbletræ
Henviser til den tidligere Stengårds frugtplantage

Abildvej

Abild:æbletræ
Fører til den tidligere Stengårds frugtplantage

Absalonsgade
En af de første veje uden for byens port. Oprindelig Savværksvej, så Absalonsvej fra 1892 og fra 1905 Absalonsgade. Absalon og Esbern Snare var brødre og sønner af Asser Riig fra Fjenneslev. Absalon blev biskop i Roskilde og senere ærkebiskop i Lund. Han stod bag oprettelsen af cictercienserklostret i Sorø. Han døde i 1201, og er begravet i Sorø Klosterkirke.

Acasievej
Træ af ærteblomstfamilien. Bladene oftest finnede og blomsterne gule pon-pon'er eller hvidlige ærte-blomster.

Ahornvej
Efter ahorntræet

Akademigrunden
Sorø Akademis område inden for Klosterporten

Alléen.
Blev oprindeligt kaldt  Sorø Stræde. Det var den eneste vej som førte ind til byen. Den betegnes i 1789 som en jordvej mellem 2 stengærder. Den var forbindelsesvej mellem byen og den gennemgående Slagelse-Ringsted Landevej nord for byen. Se også Reitzensteins Allé. Se Jul i Sorø 2008.

Alstedvej
Alsted optræder første gang i 1199. Første led af navnet er et mandsnavn - Alflek - andet led et bebyggelsessted. Alflek's bebyggelse. (Bent Jørgensen: Danske stednavne)

Anagervej
Efter Anager Bakke (45 meter over havet) og Anager Gård

Anemonehaven
Blomst

Anemonevej
Blomst

Apotekervej
Fører til den tidligere Apotekergård

Asser Riigsvej
Anlagt i 1923. Asser Riig var søn af Skjalm Hvide. Byggede Fjenneslev Kirke. Herremand i Fjenneslev. Bror til Toke, Sune og Ebbe. Gift med Fru Inge. Han levede sine sidste år som munk i Sorø Kloster og døde ca. 1148.

Bakkehaven
Boligkvarter ved Galgebakken (53 meter over havet). Galgebakken blev brugt til henrettelser indtil 1861.

Bakkevej
Blind vej der fører til Galgebakken (53 meter). Galgebakken blev brugt til henrettelser indtil 1861.

Bakkevænget
Fører til Galgebakken (53 meter). Galgebakken blev brugt til henrettelser indtil 1861.

Baldersvej
Nordisk gud. Søn af Odin. Blev dræbt af en pil lavet af mistelten.

Banevej
Del af forbindelsen mellem Sorø By og Stationen. Anlagt i  1853-55. Gik oprindeligt fra Stationen til Priorgade. Ændret i 1950'erne efter omlægning af Skælskørvej. Se Jul i Sorø 2004

Bavnevang
En bavn var et bål tændt som signal, f.ex. i krigstid.

Birkehusevej

Efter lokaliteten Birkehuse

Birkevej
Efter træet.
 

Bjernede Kirkevej
Bjernede=bjørnehoved eller skov(hoved)fremspring. "Fremspringet i terrænet hvor der er bjørne". Eller efter mandsnavnet Bjørn. "Bjørns terrænfremspring". Kendes første gang i 1287. (Bent Jørgensen: Danske stednavne)

Bjernede Parkvej
Se Bjernede Kirkevej

Bjernedevej
Se Bjernede Kirkevej

Boldhusgade
Ses på et kort fra 1750 uden navn. Den har givetvis heddet enten Realgade eller Rolighed. Navnet Boldhusgade kendes med sikkerhed fra 1868. Boldhuset bag stengærdet blev bygget af Chr. IV til boldspil. I 1861 byggedes en etage på. Bygningen huser nu Akademiets bibliotek. Læs om Boldhuset i Jul i Sorø, 1970.
 
Borgvej
Efter gården Tuelsborg. Navngivet efter Tuel Sø. Gården blev nedrevet i 1976, og vejen navngivet i 1972.

Borødvej
Dannet af mandsnavnet Bowi og rød, som betyder rydning. Bowi's rydning. Kendes fra 1205. (Bent Jørgensen: Danske stednavne)

Brandsmarksvej
Dannet af mandsnavnet Brand og mark. Brand's mark. Kendes fra ca. 1440.

Bredahlsvej
Anlagt 1914. Chr. Hviid Bredahl var digter og boede på Damsgaard i Borød fra 1824 til sin død i 1860.

Bredholmsvej
Fører til Bredholmgården

Broby Overdrev
Tidligere uopdyrket græsningsareal for landsbyen Vester-Broby.

Brobyvej
Vejen til Broby - eller Vester-Broby. Navnet kendes fra 1231 som Broby "Byen ved broen" (over Suså). Vester adskiller i nutiden navnet fra Øster Bråby ved Haslev. (Bent Jørgensen: Danske stednavne)

Brohusevej
Efter Brohus ved bro over Frøsmose Å

Bromme Østermark
Bromme kendes første gang 1248. Oprindeligt "Brumhoue". Højene med blomster. (Bent Jørgensen: Danske Stednavne)

Brunemark
Efter lokaliteten Brunemark. Navnet kendes fra 1858. Har sandsynligvis navn efter den sidste gårdfæster Jens Brun, der 1788 blev frasat sin fæstegård i Hylstrup. (Danmarks Stednavne)

Bygagervej
Mark med byg.

Byvolden

Bøgelunden
Efter bøgetræet

Bøgevang
Efter bøgetræet

Bøgevej
Efter bøgetræet

Bøgholmsvej
Bøgholm = ø i Sorø sø ved Parnas. I nutiden er øen blevet til en halvø. Vejen gik oprindeligt fra Næstvedvej og langs skoven. Det er en af Frederiksbergs ældste veje.

Centervej
Vej til industricenter.

Christiansvej
 Navngivet i 1912. Navnet Christian var en hilsen til alle de danske konger med navnet Christian.

Dagmarsvej
Efter dronning Dagmar. Gift med Valdemar Sejr. Hun kom fra Bøhmen og døde ganske ung i år 1212. Hun ligger begravet i Ringsted Kirke.

Dalen

Danasvej
Daner er en gammel betegnelse for danskere. Betyder oprindeligt fladlandsbeboer.

Dansbrovej
Efter Dansbro Huse

Depotvej
Bryggeriernes Øldepoter ligger her.

Diget

Dr. Kaarsbergsvej.
Hans Kaarsberg var ansat som distriktslæge og sygehuslæge fra 1899. Som embedslæge 1916 til 1926. Han stod for byggeriet af et nyt sygehus i 1903. Læs om Kaarsberg i Jul i Sorø 1953.

Drosselvej
Efter fuglen drossel.


Ebbesvej.
Navngivet i 1925. Ebbe var søn af Skjalm Hvide. (se Tokesvej)

Egekærsvej
Efter Egekær Gård

Egestubben
Efter egetræet

Egesvinget
Efter egetræet

Egevangs Allé
Efter skovstykket Egevang, oprindeligt kaldet Toften. Egevangen var en yndet samlingsplads i starten af det 20. årh. Det var en stor åben plads hvor der blev afholdt politiske møder, stævner, sommerfester og gymnastikopvisninger m.v.
Området blev bebygget 1910-12

Ellemosevej
Efter Ellemose

Ellepindevej
Efter Ellepindehus

Elmebjergvej
Efter Elmebjærg (45 meter) og Elmebjærg Gård

Elmelunden
Afledt af Elmebjergvej og Elmebjærg

Elmevej
Efter elmetræet

Elmevænget
Tidligere del af Elmebjergvej. Navngivet i 1962.

Energivej
Efter Naturgas Sjælland I/S, hvis administration tidligere lå her

Engelsborgvej
Efter gården Engelsborg

Engen
En eng er et græsområde med fugtig jordbund.

Enghaven

Enghavevej
Udstykket fra Lundsgaard 1909-16

Enighedsvej
Ironisk ment. Vejen var genstand for stor uenighed ved anlæg

Esbern Snares Vej
Navngivet 1923. Absalon og Esbern Snare var sønner af Skjalm Hvide. Esbern ejede især megen jord ved Tissø og Kalundborg. Han døde i 1204.

 Til toppen af siden


Falkevænget

Fasanvangen

Fasanvej

Feldskovvej
Fører til skovstykket Feldskov

Filippavej
Æblesorten Filippa stammer fra Sydfyn, hvor den kommer fra en kærne sået at Filippa Johansen i 1880. Det første træ står endnu, og er fredet. Filippa dyrkes ikke kommercielt mere, men overlever i haver og er et af de bedste æbler til æblekage.

Finlandsvej

Fjenneslevmaglevej
Fjenneslevmagle kendes fra 1312. Navnet består af mandsnavnet "Fialin", "lev", som betyder "noget der er overladt", mere konkret en arv. Altså "Fialin's arv". Magle betyder stor.

Frederiksberg Have

Frederiksbergvej
Efter Frederiksberg Mølle. Sandsynligvis opkaldt efter møllerens kone Frederikke (Som stammede fra Frederiksberg ved København). Først fra 1903 er Frederiksberg den almindelige betegnelse for bebyggelsen. Frederiksberg ses første gang i 1863. Møllen lå tæt ved det nuværende kryds mellem Næstvedvej og Frederiksbergvej. Vejen hed oprindelig Skælskørvej, indtil der blev lavet en ny Skælskørvej i 1950-erne. Se Jul i Sorø 1960.

Frederiksvej
Frederik Julius Jørgensen (død 1889), glarmester og ejer af Postgården. Han byggede et hus til sig selv på Frederiksvej 4 i 1887. Derfor kaldte man vejen Frederiksvej. En byrådsbeslutning i 1912 ændrede begrundelsen. Frederik blev nu en hilsen til alle de danske konger med dette navn. Det gjaldt tilsvarende for Christiansvej.

Frejasvej
Freja er den nordiske frugtbarhedsgudinde.

Frihedsvej
Efter gården Friheden. Navngivet i 1963.

Fru Ingesvej.
Navngivet 1923. Asser Rigs hustru.

Frøsmosevej
Efter Frøsmosen. Navnet Frøsmose optræder første gang ca. 1260. Frø - eller Frey - var en nordisk frugtbarhedsgud. Det først kendte navn var "Freysmosi". ( Danmarks stednavne)

Fuglagervej
Efter Fuglager Gård.

Fuglebakken
Refererer til Sorø Møllebakke

Fulbyvej
Navnet kendes fra 1414. Betydningen er sandsynligvis "Den snavsede by". Beklager Fulby-borgere.

Fyrrevejen

Fægangen
Fra 1808. Byens hyrde drev byens køer gennem Storgade og Alleen og ad Fægangen til græsarealer bag skoven, som byen lejede af Store Ladegaard. Heraf navnet. Se Jul i Sorø 1964.

Færøvej

Gartnerivej
Tidligere gartneriareal

Gartnervænget

Gl. Smedevej
Smedevejs oprindelige forløb.

Glentevænget

Godthåbsvej

Grandalen

Gravenstensvej
Gravensten er et lidt ældre navn for æblesorten "Gråsten".

Grønagervej

Grønnebakken

Gulagervej
Efter området Gulager. Gul sigter enten til agerens frugtbarhed eller til bevoksningens farve.

Guldbergsvej
Efter tidligere beboer på vejen Skomagermester Hans Peter Guldberg. Han stammede oprindeligt far København, men boede i Pedersborg i mange år med sin kone Olivia Kristine Guldberg, som var født i Døjringe. Se Jul i Sorø, 1993.

Gyrstingevej
Gyrstinge kendes fra 1312-23. Muligvis efter plantenavnet gurst (gyvel) og ing (sted). Stedet med gyvel. (Bent Jørgensen: Danske stednavne)

Gyvelvej

Gøgdamsvej

Hallelevvej
Halli er et gammelt mandsnavn. Betyder "Hallis arvegods". Ses første gang i 1363. (Bent Jørgensen. Danske stednavne)

Hammervej
Efter lokaliteten Hammeren

Hasselvej

Hauchsvej
Navngivet 1918. Carsten Hauch (1790-1872)  var lektor ved Sorø Akademi fra 1827 til 1846. Han underviste i eksperimental zoologi, fysik og kemi. Han er mest kendt som digter. Se Jul i Sorø, 1990.

Havebo

Haverupvej
Have betyder oprindeligt en indhegning. Rup er en udflytterbebyggelse. "udflytterbebyggelsen i/ved indhegningen". Ses første gang i 1205. (Bent Jørgensen: Danske stednavne)

Havrevænget

Heglingevej
Efter Hæglinge Bro og Hæglinge Gård. Den lå for enden af Kirkevej, købt af kommunen i 1960 og afbrændt i 1967.

Heimdalsvej
Heimdal var de nordiske guders vagtpost. Han bevogtede Bifrost - regnbuen, som var bro mellem jorden og himlen.

Heisesvej
Navngivet 1912. Peter Heise (1830-1879) var musiklærer og organist ved Sorø Akademi 1857 – 1865. Blev kendt som komponist, og skrev bl.a. operaen "Drot og marsk" og sange som "Jylland mellem tvende have". Se Jul i Sorø 1957.

Hejreskovvej

Hestehavevej

Hjortholmvej
Efter lokaliteten Hjortholm. "Holmen med hjortene".

Holberg Arkaden
Indviet i 2001

Holbergsvej
Navngivet 1892. Baron Ludvig Holberg testamenterede hele sin formue og sine godser til Sorø Akademi ved sin død i 1754. Se Jul i Sorø, 2004

Holbækvej

Holmen
Førte til en hævning i terrænet ved Tuel Sø kaldet Holmen

H.P. Christensensvej
Fabrikant. Etablerede Sorø Stolefabrik. Han startede som tømrer i Storgade, men byggede i 1911-12 fabrik på Feldskovvej. Han døde i 1932. Se Jul i Sorø 1999 og 1980.

Husrækken.
Del af Pedersborg Huse

Hvedevænget

Hvidtjørnevej

Hybenvænget

Hyldevej

Hylstrupvej
Hylstrup kendes fra 1414. Navnet kan være dannet af mandsnavnet Hyghulf og torp. "Hyghulf's udflytterbebyggelse". (Bent Jørgensen: Danske stednavne).

Højbjærgvej
Efter Højbjærg Gård

Højholmvej
Efter Højholm Gård

 Til toppen af siden

Industrivej
Navngivet i 1970.

Ingemannsvej.
Oprindelig kaldt Fiskerstien, da Akademiets fisker boede for enden af vejen. Skiftede navn i 1892. B.S. Ingemann var ansat ved Akademiet fra 1822 til sin død i 1862.

Irisvænget

Islandsvej

Jagtvej

Johnstrupvej
Dannet 1912. Frederik Johnstrup (1818-1894) var ansat ved Sorø Akademi fra 1851 til 1866. Han underviste bl.a. i fysik, kemi og mineralogi, og var medstifter af Sorø Bibliotek. Han medvirkede til oprettelsen af Håndværker og Industriforeningen, og blev senere professor ved Københavns Universitet. Vejen fik navn den 18. maj 1912. Se Jul i Sorø, 1995.

Juliesmindevej
Efter gården Juliesminde. Den blev købt af kommunen i 1969. Vejen navngivet i 1970.

Kalundborgvej

Kamillevej

Kastanievej

Katrinelystvej
Efter gården Katrinelyst. Cathrine (1775-1858) var hustru til gårdens arvefæster Ole Høyer fra 1809 til 1824. Gården fik navnet i 1809. Se Jul i Sorø, 2007. Gården blev købt af kommunen i 1969 til udstykning. Vejen blev navngivet i 1974, men blev kaldt Katrinelystvej mange år før.

Kildeagervej
Efter Kildeager Gård

Kildevej

Kirkebjergvej

Kirkevej
Tidligere kirkesti mellem Borød og Pedersborg Kirke

Kirkevænget
Langs Pedersborg Kirkegård

Klosterhaven
Tidligere Sorø Akademis Frugthave

Kløvervænget

Knabstrupvej
Knab er et gammelt mandsnavn. "Knabs udflytterbebyggelse".

Knudstrupvej
Knudstrup hed tidligere "Gøkstorp", men fra ca. 1440 "Knutstorp". Navnet må derfor betyde "Den af Knud overtagne udflytterbebyggelse"

Knudsvej
Efter den danske konge Knud.

Kokærvej
Efter Kokær Gård

Koldemosevej
Efter Koldemose-gården hvorfra området er udstykket. Den blev købt af kommunen i 1966. Vejen navngivet i 1971.

Kongebrovej
Anlagt 1945. Går ud til Kongebroen. Området blev indlemmet i byen i 1937, men der skulle laves en byplan før man gik til udstykning af området. Den første Kongebro blev bygget på kongevejen omkring 1610. (Jul i Sorø 1960)

Kongevejen
Vejen er ikke en kongevej. Navnet er af ukendt oprindelse

Kongsholm
Efter gården Kongsholm

Kragelundsvej

Krogagervej
Efter den i 1969 nedrevne Krogager Gård

Krongårdsvej
Efter Krongården hvorfra området er udstykket. Nedrevet i 1971

Krøjerup Overdrev
Efter lokaliteten Krøjerup. Den omtales første gang i 1253. Navnet er sandsynligvis dannet af tilnavnet "Krupi", som betyder krøbling, og torp som betyder udflytterbebyggelse. (Danmarks stednavne)

Krøjerupvej
Se Krøjerup Overdrev

Kærlighedsstien
I 1913 besluttede byrådet, at der skulle anlægges en 3 alen bred sti fra Johnstrupvej og til stien ved søen således at den derværende grøft tørlagdes. Stien løber langs skellet til den gamle bygrænse.

Kærvej
Refererer til Slaglille gadekær

Køkkenhøjvej
Efter Køkkenhøj Gård

Ladefogedvej
Ved Bjernedegård. Ladefoged = arbejdsleder på større gård.

Lange Løng
Lyng Huse. Løng = lyng

Langevej
Efter Langetofte Gård

Langtoftevej

Liljevænget

Lillemarksvej
Efter nu bebygget areal – Lillemarken. En af Sorø Lille Ladegårds marker.

Lille Ebberupvej
Ebberup betyder "Ebbi's udflytterbebyggelse". (Danmarks stednavne) Lille Ebberup kendes fra 1440.

Lille Ladegaardsvej
Efter Sorø Lille Ladegård, som den ligger ved.

Lindebjærgvej
Efter Lindebjærg med Sorø Kommunes højeste punkt Østerbjærg (88 meter)

Lindevej

Liselundvej
Efter frugtplantagen Liselund. Udstykket efter 2000 i Liselundvej Lokesvej, Frejasvej, Heimdalsvej, Baldersvej, Ydunsvej og Mimersvej.

Lokesvej
Loke var en nordisk gud placeret mellem guder og jætter. Far til midgårdsormen, fenrisulven og dødsrigegudinden Hel.

Lorupvej

Lucernevej
Lucerne blev tidligere dyrket meget som foderafgrøde til kvæg.

Lundhøjvej
Efter Lundhøj (61 meter)

Lundsgårdsvej
Efter Lundsgård, der nu ombygget ligger i nærheden. Udstykket i 1909-16.

Lupinvej

Lynge Byvej

Lynge Vænge

Lyngevej

Lærkevej

Løkkevej
Udstykket i 1901 fra Frederiksberg Mølle.

Løngvej
Efter området Løng = Lyng, lyngbevokset område. Navnet optræder første gang i 1307. (Danmarks Stednavne)

Lønnevang

Løvegårdsvej
Efter Løvegård

 Til toppen af siden

Maglesøvej
Maglesø er første gang omtalt i 1440. Navnet betyder "storesø", og adskiller søen fra den nord for liggende Bromme Lillesø.

Margrethevej
Dronningenavn

Metalvej
Beliggende i industrikvarter. Udstykket fra Juliesminde. Navngivet i 1973.

Mimersvej
Mimer optræder i den nordiske mytologi som en meget klog skikkelse, som guderne kan spørge til råds.

Molbechs Alle
Anlagt i 1922. Johan Chr. Molbech (1744-1824) var ansat ved Sorø Akademi fra 1771 til 1787. Han var professor i filosofi og matematik.

Mosedalsvej
Udstykket fra Lundsgården 1909-16.

Mosegårdsvej
Efter Mosegaard

Mosekærsvej
Refererer til Frøsmose

Mosestien
Refererer til Frøsmose

Mosevej

Mosevænget
Refererer til Pedersborg Mose

Munke-Bjergbyvej
Munke-Bjergby – fordi kirken var skænket til Sorø Kloster

Munkevænget
Bebygget fra 1970 og frem.
 
Møllehaven
Refererer til Sorø Mølle, der lå i nærheden

Møllevej
Vejen til Sorø Mølle. Møllen lå på vejens højeste sted, hvor den slår et knæk. På hjørnet af Møllevej og Holbækvej lå Sorø Dampmølle - det nuværende Søgården. Se Jul i Sorø, 2007.

Møllevænget
Refererer til Sorø Mølle, der lå i nærheden

Mørupvej
Efter Mørup Hovedgård og Mørup Skov. Mørup nævnes første gang i 1205, og navnet betyder

Nattergalevej

Nordmarksvej

Norgesvej

Nyrupvej
Nyrup kendes fra 1567. Navnet betyder "ny udflytterbebyggelse". (Danmarks Stednavne)

Nyvej

Næstvedvej
Anlagt i forbindelse med etableringen af jernbanens komme i 1856.

Nødbrøndsvej
Efter Nødbrønds Gård

Nørrevej

Odinsvej
Guden Odin fra den nordiske mytologi. Udstykket fra Klokkergården. Navngivet i 1970.

Ottesvej
Efter Ottes Banke

Parkvej

Parnas
Efter lokaliteten Parnas ved Sorø Søs vestside. I nærheden ligger Parnasbanken - et helt lille bjerg. I oldtidens Grækenland var Parnassos navnet på et bjerg indviet til guden Apollon.

Pedersborg Huse
Pedersborg. Antagelig efter tidligere ejer Peder Thorstensen. Død 1175. Bebyggelsen hed oprindeligt bare Borg, men navnet Pedersborg kendes fra 1205. (Danmarks Stednavne).

Pedersborg Torv

Pedersborgvænge

Peter Damsvej
Peter Dam (1853-1918) Højskolelærer. Gift med forstanderinden på Ankerhus Magdalene Lauridsen. Han etablerede forskoleseminarium og børneskole på Peter Damsvej 1. Se Jul i Sorø, 1958.

Pilegårdsvej

Pilevej

Plessensvej
Efter skovområdet Det Plessenske Overdrev. Carl Adolph von Plessen (1678-1758) var en af Danmarks største jordbesiddere, og ejede bl.a. Gunderslevholm og Kastrupgård syd for Tystrup sø. Han opførte 14 skoler på sine jorder til bøndernes børn. De fleste i landsbyer mellem Fuglebjerg og Karrebæk.

Poppelvang
 
Priorgade
Anlagt 1854-56. Der blev lavet en vej ud over Sorø Sø til den nyanlagte station i 1854-55 over et jordstykke kaldet Priorvænget – heraf navnet. Der har dog aldrig været en prior i Sorø. Byen overtog jorden, og husene langs gaden blev bygget kort tid efter.

Præstelodden

 Til toppen af siden

Ranunkelvej

Reitzensteins Allé
En allé langs Sorø Stræde forbeholdt geheimeråd, amtmand Wolf Veit Christoph v. Reitzenstein, overhofmester ved Sorø Ridderlige Akademi 1766-81. I begge ender var der en bom. Se Jul i Sorø, 2004.

Ringstedvej
En del af Kongevejen anlagt igennem (eller rettere nordfor) Sorø i 1585-86. Åbnet for alle efter 1737. Se Jul i Sorø, 2007.

Rolighed
Ses første gang på et kort fra 1700.

Rosenvej
Vejen opstår i 1890'erne. Første hus bygget i 1893
 
Rosenvænget

Rugtoften

Rustkammervej
Efter Rustkammer Gård. Rustkammer = våbenkammer

Rydevang
Efter skovstykket Rydevænget. Det betyder et ryddet, indhegnet jordstykke. (Danmarks Stednavne)

Ryevej
 
Rylevænget

Rævebjærgvej
Efter Rævebjærg (43 m.)

Rødengvej
Efter lokaliteten Rødeng

Rødtjørnevej

Røllikevej
 
Rådhusvej
Efter Sorø Rådhus, som ligger her.

Sasserbrovej
Efter Sassers Bro (over Tuel Å). Broen har eksisteret siden vikingetiden. Ved Fjenneslev Kirke står en runesten med indskriften: "Sassur rejste sten og byggede bro". Den har oprindelig stået ved broen, men har senere været anvendt som fyld i Fjenneslev Kirkes kirkegårdsdige. Den blev genfundet i 1825.

Saxogade
Oprindelig Saxovej, navneskift 1892. Saxo var Absalons skriver. Han skrev ”Saxos krønike”. Saxos tilknytning til Sorø er noget tvivlsom, men man kan læse om ham iJul i Sorø 1953.

Sejevej
Del af den gamle hærvej tværs over Sjælland. Se mere her.

Signesvej
 
Skelbækvej
Efter Skælbæk Gård

Skjalm Hvidesvej
Anlagt i 1945. Skjalm Hvide boede i Fjenneslev i 1100-tallet, og var da en af Danmarks mest indflydelsesrige mænd.

Skjoldnæsvej
Afledt af søbredden øst for Sorø Søs smalle del kaldet Skjolden

Skjoldvej
Afledt af søbredden øst for Sorø Søs smalle del kaldet Skjolden

Skolestien

Skolevej
Udstykket i perioden 1909-16.

Skovbrynet

Skovvej

Skælskørvej
Anlagt 1856 efter jernbanens komme. Gik oprindeligt til jernbaneoverskæringen (den nuværende Frederiksbergvej) Vejen blev omlagt i 1950'erne, og fik sit nuværende forløb under banen.

Slagelsevej
Se Ringstedvej.

Slaglillevej
Slaglille kendes fra 1186 (Slaglosæ) Betyder "lysningen ved terrænsænkningen". (Bent Jørensen: Danske stednavne).
 
Slettevej
Efter stednavnet Sletten

Sløjdhaven.
Fra 1903 blev der udlagt et areal ved Veddebanen til ”havesløjd”. Det blev nedlagt omkring 1947.

Smedemarksvej

Smedeparken

Smedevej

Snerlevej
 
Sognefogedvej
Begynder ved tidligere Sognefogeds Gård

Solbakkevej
Efter ejendommen Solbakken

Solvænget
 
Sorøparken

Spurvevej

Stamvejen
Navngivet i 1970

Stationspladsen
Pladsen foran Sorø Station

Stenbjærgvej
Efter Stenbjærg Gård

Stensbøgvej

Stenstrupvej
Kendes fra 1182. Navnet betyder enten "Stens udflytterbebyggelse" eller "stenet udflytterbebyggelse". (Danmarks Stednavne).

Stillevang
 
St. Ladegårdsvej
Efter St. Ladegaard Gods. Gården ser første gang dagens lys i 1644. Se Jul i Sorø, 1983.

Stokholtsvej
Efter Stokholts Huse. Navnet Stokholt kendes fra 1799. Stok refererer enten til en tømmerstok eller en stork. Holt betyder "mindre skov".

Storgade:
1750 Storegade, 1822 Realgaden, 1919 Storgade, men blev kaldt Storgade allerede i 1905. Byens første gade.

Storkens Kvarter
 
Strandvejen
Oprindelig lokal betegnelse for vejen langs Susåen

Sunesvej.
Anlagt 1925. Sune var søn af Skjalm Hvide. (Se Tokesvej)

Suserupvej
Kendes fra 1202-1214. Forleddet er navnet Suså og efterleddet "udflytterbebyggelse". (Danmarks Stednavne)

Svendsvej
Efter den danske konge Svend.

Sverigesvej

Svinget

Syrenvej
Bebyggelsen fandt sted i 1920'erne.
 
Søbakken
Fører ned mod Tuel Sø

Søbjærg
Efter lokaliteten Søbjærg Huse

Søblink
Fører ned mod Tuel Sø

Søbredden
 
Søgade
Kendt fra byens grundlæggelse. Ses på kort fra 1660. Den har aldrig heddet andet, men dens forlængelse fra Søndergade mod søen kaldtes i 1740 for Hachsens Stræde efter en af byens rigeste mænd, købmand Mogens Hachsen, der boede i Søgade 9. Se Jul i Sorø, 2005.

Søhegnet
Fører ned mod Tuel Sø

Søholm
Opkaldt efter gården Søholm, også kaldet sognefogedgården. Købt af kommunen i 1965.

Søleddet
Fører ned mod Tuel Sø

Søndergade
1750 kaldt Baggade. Fra 1909 Søndergade. Navnet vedtaget i byrådet 21. februar 1908. Se Jul i Sorø, 2008.

Sønderskovvej
Efter Sorø Sønderskov øst for Frederiksberg. Udstykket 1909-16 fra Lundsgaard.

Søskovvej
Efter skovstykket Søskov, syd for Tuel Sø. Navngivet i 1972

Søstien
Fører ned mod Tuel Sø

Søstrædet
Fører ned mod Tuel Sø

Søtoften
Fører ned mod Tuel Sø

Søvang
Fører ned mod Tuel Sø

Søvænget

 Til toppen af siden
Tangagervej
Efter Tangager Gård

Tersløsevej
Den sandsynlige betydning af navnet Tersløse er "tør lysning eller åben plads". Tersløse kendes fra 1299.
 
Thorsvej
Guden Thor fra den Nordiske mytologi. Udstykket fra Klokkergården. Navngivet i 1970.

Thyrasvej
 
Titmosevej
Efter Titmose Gård

Tjørneholmsvej
Efter Tjørneholm Gård

Tjørnevang

Toften
 
Tokesvej
Anlagt i 1925. Toke var søn af Skjalm Hvide og bror til Sune, Ebbe og Asser Rig.

Topshøjvej
Topshøj kendes fra ca. 1200. Det består af navnet "Topp" og høj, som naturligvis er en forhøjning i terrænet. (Danske Stednavne)

Topshøjvænge
 
Tornmarksvej
Efter Tornmark Gård

Torvet
 
Trautnersvej
Fra 1897/98 i forbindelse med et gadegennembrud i gården. Familien Trautner boede i byen i tre generationer. Mogens Trautner købte i 1847 gården for enden af Vestergade. Han var medlem af byråden i 33 år og blev kaldt ”General Visdom”. Se Jul i Sorø, 1981.

Tuelsborgvej
Efter gården Tuelsborg. Nedrevet i 1974 (stuehuset i 1976).

Tuelsøvej
Efter Tuel Sø. Tidligere (1682) Touelsøe. En mulig tolkning af navnet er at forleddet stammer fra "thwal", som betyder sæbe, og refererer til skumdannelse i vandet. Vejen er navngivet i 1972

Tulipanhaven

Tusindfrydvej

Tystrupvej

Tømrerparken

Udbyhøjvej

Udsigten

Valborgvej

Valdemarsvej
Efter den danske konge Valdemar.

Valmuevej

Varig Allé
 
Vedelsgade
Anlagt omkring 1900 som en forlængelse af Rolighed. Den fortsattes til Sorø Bystation i 1902-03. Navnet Vedelsgade stammer fra den respekterede amtmand Emil Vedel, som boede yderst mod vest ved Søgade, nu Stiftelsen Sorø Akademis administration. Bygningen på stedet er dog bygget senere af amtmand Groothoff. Vedelsgades datering er lidt uvis, men det er mellem 1895 og 1902. Se Jul i Sorø, 2002.

Vestergade
Blev i 1750 kaldt Tvergade, senere Baggaden. Fra 1858 kom den til at hedde Lille Brøndstræde, i 1896 er den benævnt Vester Brøndstræde, men den 29.5. 1896 blev det besluttet at den skulle hedde Vestergade. En af byens brønde lå her.

Vestervej
Udstykket 1901 fra Frederiksberg Mølle.

Vibevej

Vindelbro
Broen ved Jens Vindelsboes hus, kongens vejopsynsmand

Vinkelstrædet
 
Vinkelvej
En af Frederiksbergs ældste veje. Begyndt bebygget ca. 1858. Anlagt kort tid efter Næstvedvej.

Violvænget

Volden
Efter voldanlægget ved Pedersborg Kirke

Vrangslund
Efter gården Vrangslund

Wilstersvej
Dannet 1912. Christian Wilster (1797-1840) var adjunkt ved Sorø Akademi. Han underviste i græsk og andre sprog. Oversatte bl.a. Iliaden og Odysseen. Navnet blev vedtaget den 18. maj 1912. Se Jul i Sorø, 1996.

Ydunsvej
Ydun var nordisk ungdoms- og kærlighedsgudinde. Hun forvaltede de guldæbler, som gav aserne evig ungdom.

Yrsavej
 
Æblehaven
Tidligere frugtplantage

Ødemarksvej
Efter Ødemark Gods. Navnet kendes fra 1280, og det betyder naturligvis "øde, uopdyrket strækning, udmark'". (Danmarks stednavne)

Ølsgårdsvej
Efter gården Ølsgaard.
 
Østergade
Hed i 1750 Blegdamsgade, senere Brøndstræde, Store Brøndstræde, Øster Brøndstræde, og den 29.5.1896 blev det vedtaget at den skulle hedde Østergade. Her lå en af byens brønde.

Østervang
 
Østervej

Østervænget
Navngivet i 1961.

Ålerendevej
Efter vandløbet Ålerenden

Åvænget
Refererer til beliggenhed ved Heglinge Å

 Til toppen af siden