Du er her: Sorø Leksikon - Tersløse Kirke
                                                                                                                                                                                 
 

Tersløse Kirke.


Se på OplevSorø hvad der sker i Tersløse Kirke.


Kirken er et langhus bestående af et romansk skib i rå og kløvet kamp, en sengotisk østlig forlængelse samt 3 sengotiske tilbygninger. Omkring 1400 blev skibet forhøjet og overhvælvet. Koret har en fin etagedelt blændingsdekoration og i nord en dør, som blev tilmuret i 1893.

Vinduerne, våbenhusets taggavl og tårnets østgavl er fra en restaurering i 1864-65. I våbenhuset gravsten over Erik Bille og hustruen Sofie Rudsdatter og over datteren.

Ved en restaurering i 1973-74 blev kirkens indretning gennemgribende forandret. Alterbordet ved østvæggen blev udskiftet og anbragt mellem indgangen og sideskibet, så alle kan se både alteret og prædikestolen. Der kom nye kirkebænke. Kirkegængerne kom til at sidde med ansigtet mod vest og ikke mod øst. Kirken fik nyt orgel. I 1989 fik alteret en ny belysning.

Reformationen, pietismen og de gudelige vækkelser gik ret sporløst forbi Tersløse. Fra 1860-erne blev til gengæld Indre Mission helt dominerende i sognet, ligesom sognet stadig har en stærkt kristent  engagement.