Du er her:  Sorø Leksikon - Storgade
                                                                                                                                                                                 
 

Storgade.
 



Sorø er en ung by, grundlagt af Chr. IV. Han befalede i 1624, at der uden for Klosterporten skulle bygges et hus, hvor hans børn – med tjenestepersonale -  kunne bo, mens de gik i skole på Ridderakademiet. Bygningen blev ”De unge Herrers Gård”. Ved siden af byggedes Chr. IV’s Kro.

Ud over disse to bygninger byggedes professorboliger. Dette var begyndelsen til Sorø. Byplanen blev således typisk for tiden: en hovedgade med et firkantet torv, et par sidegader vinkelret derpå. Hovedgaden, ofte kaldt Storgade eller Realgade, og parallelt med denne en Baggade, især til transport af dyr, gødning og halm mv. Nuværende Søndergade hed oprindelig  Baggade.