Du er her:   Sorø Leksikon - Stenmagle Kirke
                                                                                                                                                                                 
 

Stenmagle kirke.



Se på OplevSorø hvad der sker i Stenmagle Kirke.

Kirkens romanske del, kor og skib er opført i rå kamp med detaljer af kridt. Skibets tre hvælvinger er fra 1400-tallet, korets hvælv måske fra ca.1500. Samtidig blev korbuen udvidet. Kirkens gavle er forsynet med kamtakker, korets østgavl ombygget i 1862

Hvælvet sakristi i nord, hvælvet tårn i vest samt våbenhus i syd er alle sengotiske og af munkesten.

Et tidligere kapel foran norddøren blev i 1894 afløst af en ”gotiserende” munkestensbygning. De rundbuede smedejernevinduer er fra en restaurering 1862, hvor også murene blev rensede.

Alterets forsidemaleri er af nadveren. Altertavlen et maleri af mødet mellem Elisabet og Maria, malet af Chr. Dalsgaard i 1865.

Døbefonten er i egetræ i bruskbarok fra 1650 med evangelistfigurer i skaftets nicher.

Et sengotisk korbuekrucifiks fra1500-1525 med 4 svævende engle, hvoraf den ene dog mangler.

Prædikestol i renæssance fra 1606 med hjørneknægte og arkadefelter. Heri evangelistfigurer. En degnestol fra 1533 med gotisk rankeværk og Gyldenstiernes Hellestrup og Rønnows våbener. Der er en sengotisk dørfløj mellem kor og sakristi.

Gravsten: over sognepræst Anders Julius og hustruer, død 1728 samt over degn Mads Dorph Henriksen og hustru, død 1736.