Du er her: Sorø Leksikon - Sorø Store Ladegård
                                                                                                                                                                                 
 

Store Ladegård.



Til Sorø Kloster hørte en ladegård, senere kaldet Lille Ladegård. Den lå i bygninger ved klostret, omkring Store Plads.

I årene 1643-45 nedlagdes en landsby med 9 gårde og nogle huse, og man oprettede Store Ladegård med et meget stort tilliggende. Denne skulle erstatte Lille Ladegård.

Man vedblev dog i nogle årtier at bevare Lille Ladegård. Der skulle frisk mælk på bordet hver dag. I 1861 solgte Sorø Akademi Store Ladegård ved en auktion. Gården har været handlet nogle gange siden. I forbindelse med lensafløsningsloven af 1919 solgte den daværende ejer i 1922 108 ha til grev Holstein på Fuirendal, så denne gård kunne holdes samlet. Af denne jord oprettedes 17 hus-mandsbrug, kaldet Gulager. Tilbage til Store Ladegård var nu 350 td.l. Senere er der tillagt 60 td.l. og desuden er der 250 tdl. i forpagtning, så gården har samme størrelse som da den blev solgt i 1861.