Du er her: Sorø Leksikon - Hans Paludan Rasmussen
                                                                                                                                                                                 


Rasmussen, Hans Paludan
 



Var både kendt som fotograf og som maler. Han blev født i Varde i 1884. Som ung både fotograferede og malede han. Kom på teknisk skole i København med maleren Holger Grønvold som lærer. Derefter på Kunstakademiet. Købte villaen Frederiksvej 17 i 1926 og boede her til sin død i 1962. Arrangerede udstillinger lokalt, og ofte gik hans malerier i en byttehandel med tøj og mad. På sine ture rundt i landskabet, tegnede blyants- og pennetegninger, som i dag har stor kulturhistorisk værdi, da de landskaber og  miljøer, han tegnede, ikke eksisterer mere.

De skitser, han lavede om sommeren, benyttede han som forlæg til sine arbejder vinteren igennem.

I hjemmet kom andre sorømalere: Blumensaadt, Øbro og Neuhaus, der malede med et impressionistisk islæt.

Paludan Rasmussen var ikke blandt fornyerne i dansk kunst, men han arbejdede samvittighedsfuldt med sine motiver og med årstidernes skiftende lys.

Hans billeder, der  hænger i mange soranske hjem, bliver der værnet om.

Paludan Rasmussen ligger begravet nær det nordøstlige hjørne af Klosterkirken.