Du er her:  Sorø Leksikon - Siegfred Neuhaus
                                                                                                                                                                                 
 

Neuhaus, Siegfred
 



Er født i Vejle i 1879 under fattige kår, og hele livet døjede han med et skrøbeligt helbred, melankoli og en elendig økonomi. Han gik på Kunstakademiet i 4 år og tog til Paris i 1906/07 sammen med Harald Giersing og Sigurd Swane, men evnede ikke rigtigt at suge det nye til sig. I 1908-14 var han tegnelærer på Randers tekniske Skole og fra 1915-49  tegnelærer på Sorø Akademi. Han boede i et af Akademiets huse i Søgade. Han døde i 1955.

Neuhaus udstillede på Charlottenborg fra 1908 og mange år frem og i Sorø 2 gange, i 1925 og i 1936.

Hans billeder skildrer en harmonisk opfattelse af natur og mennesker i en fin og følsom farveholdning. Han blev en nænsom skildrer af det danske landskab, især omkring Refsnæs.

Hans portrætter er skildret med sympati, men er lidt stive i udtrykkene. 16 malerier på Vestsjællands Kunstmuseum.