Du er her:  Sorø Leksikon - Kongsgården i Vester Broby
                                                                                                                                                                                 
 

Kongsgården i Broby.

 

Maleri af Egon Herløv Thomsen, Næsby


Kongsgården er en 4-længet gård , bygget før 1800 med senere tilføjelser. Dertil fritliggende bygninger fra 1927 og 1933. Hele byen har været ejet af roskildebispen Peder Sunesen, som skænkede byen og møllen til Sorø Kloster.  Bygningerne står foran en større istandsættelse

Gården var sidst ejet af Lone og Ejler Kjær Larsen, som har ladet bygninger og inventar været stort set urørt i næsten 50 år. Bygningerne blev overladt til ”Lone og Ejler Kjær Larsens Fond”, med ønske om at ejendommen kunne blive et offentligt sted, hvor man kunne opleve bygninger og miljøer fra det gamle landbrug. I løbet af året holdes forskellige arrangementer.