Du er her:  Sorø Leksikon - Klosterkirken
                                                                                                                                                                                  Logo for Sorø
          Kommune
 

Klosterkirken



Se på OplevSorø hvad der sker i Sorø Klosterkirke Kirke.

 

 

Klosterkirken er opført som klosterkirke og gravkirke for Hvideslægten, som i sin tid havde deres hovedgård i Fjenneslev. Hvideslægten var en af den tids mest indflydelsesrige slægter. Det var biskop Absalon (Hvideslægten), der indkaldte cisterciensermunke fra Esrum til at opføre et kloster på øen Sor i 1161.

 

Klosterkirken stod færdig i 1201, da Absalon døde. Den er bygget i munkesten, og er således en af de allerførste byggerier i Danmark af dette nye materiale. Af det oprindelige 4-længede klosteranlæg er kun kirken tilbage. I kirkens søndre korsarm ses munketrappen, der førte op til munkenes sovesal.

 

Der har i alt været mere end 1000 gravlæggelser i kirken. Til de fineste blev der indrettet gravkældre under højkoret, heriblandt til biskop Absalon. Bag alteret ligger Christoffer II og Valdemar Atterdag. Foran alteret ligger kong Oluf, mens hans mor, dronning Margrethe den 1., efter 1 år i Sorø blev tvangsflyttet til Roskilde. Foran alteret ligger også en stor del af Hvideslægten.

 

Kirken er i dag sognekirke for Sorø by, men ejet af Stiftelsen Sorø Akademi.

Den er landets 3. største kirke. Den er ca. 69m lang, 16,3m høj og 21,3m bred. I kirken ses den kendte skjoldefrise over klostrets velgørere, malet i tiden 1290-1536. Også nogle få andre kalkmalerier er fremdraget. Kirkens indre rummer et væld af arkitektoniske detaljer med et rigt inventar i bruskbarok.

Orglets ældste dele er fra 1500-tallet. Orglets lyd regnes i dag blandt de fineste i Europa.