Du er her:  Sorø Leksikon - Fjenneslev Kirke
                                                                                                                                                                                 

Fjenneslev Kirke
 Fjenneslev
              Kirke        Fjenneslev
              Kirke før 1872
      Fjenneslev Kirke                        Fjenneslev Kirke før 1872

Sasserbro stenen  

Se på OplevSorø hvad der sker i Fjenneslev Kirke.

 

Kirken i Fjenneslev er på flere måder en interessant velbevaret og stilren kirke fra o. 1125. Den er ret lille, men med en højde på omtrent 7 m i skibet er den usædvanlig. Kirken har romansk apsis, kor og skib. Senere, men endnu i romansk tid er der rejst et par tvillingtårne. Den er opført som gårdkirke af Skjalm Hvides  søn, Asser Rig, der arvede gården i Fjenneslev efter faderen. Tårnet har været styrtet sammen er par gange samt restaureret i 1872-74, hvor tårnet fik sit nuværende udseende. Kirken har værdifulde byzantisk inspirerede kalkmalerier fra 1150-1200, bl.a. et billede, hvor Asser Rig og hans hustru giver kirken til Gud. Alterprydelsen er et sengotisk krucifiks fra o. 1525 fra Claus Bergs værksted, en romansk granitdøbe font og et unggotisk korbuekrucifiks, ca. 1250-75.

På kirkegården ses en runesten med indskriften: Sasser rejste stenen og gjorde broen. Vejen og broen var en del af alfarvejen over Sjælland.