Du er her:   Sorø Leksikon - Fægangen og Filosofgangen
                                                                                                                                                                                 

 

Fægangen og Filosofgangen
 




Fægangen.

Al jord i byen var oprindelig ejet af Akademiet. Sorøs borgere ejede ikke jord, som det var tilfældet i andre købstæder, så byens borgere måtte leje jord til deres køer  øst for skoven.

Køer og tyre blev i samlet flok drevet op gennem hovedgaden, ud ad Reitzensteins Alle/Strædet /Alleen og hen ad Fægangen – deraf navnet.

Det drejede sig om mere end 100 dyr, der klattede hele vejen ”til glæde” for borgerne. Men  var vigtigt at de hver dag kunne få mælk. Hyrden boede i det område, som dyrene græssede på. Det formodes, at træerne langs Fægangen er selvsåede træer fra den tid.  

 


Filosofgangen.

Langs Møllerenden var en sti kaldet ”Den philosophiske gang”. Her gik Akademiets professorer og andre tilknyttet Akademiet og ”samtalede”. Området omkring Filosofgangen skulle drives som lystskov, men var oprindelig ikke for enhver. Hvor Fægangen og Filosofgangen krydsede hinanden opførtes et ledvogterhus. Ingen måtte uforvarende komme på Filosofgangen. I forbindelse med Fr. VI’s indvielse af det nye akademi i 1827 blev stien udvidet, så det kongelige køretøj kunne komme til Akademiet denne vej. Den kongelige karosse havde ingen mulighed for at komme gennem den lille byport. Ved hovedvejen opførtes i 1820-erne ”Jernporten” ved arkitekt Malling for at holde almindelige vejfarende ude fra Filosofgangen. Filosofgangen blev åbnet for byens borgere fra 1850-erne samtidig med anlæggelsen af Banevejen over søen.