Du er her:  Sorø Leksikon - Banevejen
                                                                                                                                                                                  Logo for Sorø
          Kommune




Banevejen

Banevejen

I 1854-55 anlagdes Banevejen, forbindelsen mellem byen og en station på den nyanlagte jernbane Roskilde - Korsør. Banevejen, hvoraf en del er en dæmning over Sorø sø, blev anlagt over en ø, kaldet Gåseø, for at få mest mulig fast grund. Derved fik vejen et knæk, og den skilte den egentlige sø fra et stort sumpet område mellem Sorø Sø og Tuel Sø. Sorø fik således den længste stationsvej i landet, knap 2 km. Indtil da havde byen kun haft forbindelse med omverdenen mod nord og via  Hovedvejen. I begge sider af Banevejen, og på dæmningen blev plantet træer, så man kunne finde vej om natten.

Ved det omtalte knæk på Banevejen blev i 1880-erne opsat to lamper, så de vejfarende i nattens mulm og mørke kunne finde vej. Byens borgmester gik en aften på vej hjem fra stationen lige ud og endte i vandet. Han foranledigede derfor opsætning af to lygter, så man kunne finde vej. Knækket har siden heddet ”Borgmesterens øjne”.  Den del af vejen, der var nærmest byen, blev kaldt Priorgade, da den gik over Priorvænget (en have). Her opstod sidst i 1850-erne en række huse, typiske for den tid.

Omkring 1960 voksede biltrafikken voldsomt. Alle skulle have bil. Også banevejens del over søen blev udvidet efter lange forhandlinger med fredningsnævnet. På begge sider af træerne blev der lavet cykelstier og gangstier i 1964. Efter søen fik vejen endnu et knæk og der blev lavet en ny vejføring, kaldet Skælskørvej i 1955. Også i Priorgade skete store forandringer. Træerne ved vejens sydside forsvandt og ligeledes de små pyntelige haver ”i bilismens hellige navn”. Tillige blev hjørnet ved Klosterporten udvidet og kampestensgærdet ind mod Akademiet bygget..


Relaterede emner:

Priorgade