Du er her: Sorø Leksikon - Mindetavlen på Møllegården
                                                                                                                                                                                 
 

Mindetavlen på Møllegården
 



En mindesten ses på muren på Slagelsevej 1A over en stærkt tragisk hændelse. Befrielsesdagen den 5. maj blev en festdag, men også en sorgens dag i Sorø. Modstandsbevægelsens bykommando havde fået melding om, at en bil med HIPO-folk ,forklædte som modstandsfolk, i stor fart var på vej mod Sorø. Bilen reagerede ikke på den udlagte spærring med sømmåtter, og blev derfor kraftigt beskudt. Alle 4 mænd i bilen døde. Det viste sig, at bilen indeholdt 4 danske modstandsfolk på vej til Odense. Dagen efter gik flagene på halv i Sorø og 5. maj 1946 afsløredes en mindeplade med de unges navne.