Du er her:  Lokalhistorisk arkiv - Sorø Leksikon - 10-milestenen
                                                                                                                                                                                  Logo for Sorø
          Kommune


10-mile stenen

10-milestenen

Obelisken på hjørnet af Slagelsevej og Lille Ladegårdsvej.

”General-Vei-Commissionen” blev nedsat i 1778. Den bestemte, at efterhånden som de nye hovedveje blev færdige, skulle der opstilles milepæle og bomhuse, og alle gamle vejafmærkninger skulle fjernes. De nye Milepæle skulle være monumentale, så de kunne være de nye veje værdige. Helmilepælene var høje obelisker, forsynet med kongens navnetræk og den kongelige krone i højt relief. Til disse helmilepæle anvendte man norsk marmor, der desværre ikke er så bestandige over for vejrets påvirkning. De blev efterhånden erstattet med granitpæle. Nogle få af de oprindelige pæle er bevarede, bl.a. den i Sorø, samt dem i Korsør og Dragør.